I HOFOR gennemfører vi løbende indkøb til vores bygge- og anlægsprojekter på tværs af vores forsyningsområder. Vi søger en udbudskonsulent til vores sektion Strategisk Indkøb.
Stillingen er en oplagt mulighed for dig, der er i starten af din karriere inden for offentlige udbud og ønsker at udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med erfarne kolleger. Du vil få løbende sparring, så du gradvist kan udvikle dig fra at håndtere mindre udbud til at blive en betroet rådgiver og samarbejdspartner på større projekter
Ansvar for udbud, rådgivning og procesoptimering
Som udbudskonsulent får du ansvaret for at planlægge, forberede og gennemføre udbud for både mindre anskaffelser via underhåndsbud og større, komplekse EU-udbud inden for entrepriser og anlæg. Du bliver sparringspartner for projektorganisationen og skal sikre, at vi balancerer effektiv eksekvering, markedsindsigt og juridisk compliance.
Du vil arbejde tæt sammen med projektchefer og projektledere samt kolleger inden for udbud, contract management, bæredygtighed og jura.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:
- Planlægger og gennemfører udbud med støtte og sparring fra erfarne kolleger
- Yder udbudsteknisk support og rådgivning til fx vores projektchefer og projektledere
- Bidrager til sparring og videndeling
- Bidrager til løbende optimering og effektivisering af fx vores indkøbs- og udbudsprocesser
Erfaring med offentlige udbud og gode samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du erfaring fra en indkøbsfunktion eller har arbejdet med offentlige indkøb og udbud, enten gennem job, studiejob eller praktik. Du har en relevant uddannelse som fx cand.merc.jur. eller lignende. Du har kendskab til og interesse for offentlige udbud og har lyst til at udvikle din viden om udbudsregler, entrepriseret og AB18.
Derudover ser vi gerne, at du er:
- God til at skabe dialog med interessenter og forstå forretningens behov
- Struktureret og i stand til at håndtere flere parallelle processer
- Initiativrig og samarbejdsorienteret
- Komfortabel i et miljø med både strategiske og operationelle opgaver
- Ønsker at prioritere videndeling for at skabe gode resultater i tæt samarbejde med engagerede kolleger i et tværfagligt miljø
12 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Strategisk Indkøb, hvor vi i dag er 12 engagerede og fagligt stærke kolleger. Vi arbejder med en bred portefølje af udbud – fra mindre underhåndsbud til store og komplekse EU-udbud inden for både bygge- og anlægsområdet samt varer og tjenesteydelser. Hos os får du mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer gennem tæt samarbejde med erfarne specialister, der gerne deler deres viden og erfaring
Strategisk Indkøb er en del af Indkøb & Facility, hvor vi samarbejder tæt med kolleger inden for contract management, bæredygtighed, operationelt indkøb samt lager og logistik.
Vi lægger vægt på faglig sparring, videndeling og et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, en hverdag med høj faglighed og stor indflydelse, mulighed for at arbejde strategisk i tæt samarbejde med forretningen og sidst men ikke mindst en arbejdsplads med et fokus på trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Sådan bliver du vores nye kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 3. september 2026.
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men i stedet sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os mulighed for at ansætte, når vi finder den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Anita Baltzer på: 34458380 eller anibal@hofor.dk.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.