I HOFOR deler vi en fælles vision – vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger. Alt hvad vi gør, bidrager til denne ambition hver dag. Samarbejde er én af grundstenene i HOFOR, og det gælder både samarbejde på tværs af kommuner, med branchen, vores kunder og 1600 kolleger.
IT-supporter til IT-Service
Som vores nye IT-supporter bliver du en del af IT-Service, der fungerer som Single Point of Contact for hele organisationen. Teamet understøttes af en vagtplan, der dækker telefonsupport, personlig betjening i servicedesken, sagsløsning, klargøring af udstyr og udkørende besøg.
Hos IT-Service er vores primære opgave at yde en god kundeservice, herunder support af vores kolleger, der arbejder på PC’er med Windows OS.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Være behjælpelig i vores Servicedesk med diverse IT-opgaver, når kolleger har brug for support
- Problemsøgning og fejlretning på OS og begrænset applikationsniveau
- Sikre en god tone og holde kolleger opdateret på deres sager via vores sagsløsningssystem
- Klargøring, opsætning og udlevering af IT-udstyr
- Asset management af brugervendt IT-udstyr
- Brugerstyring i Active Directory og EntraID
- Udkørende support til HOFORs lokationer, hvor alle ovennævnte opgaver også udføres
Erfaring med IT-support og fokus på god service
Du er en erfaren IT-supporter og har arbejdet i backoffice med 2’nd line opgaver, men trives også med kundekontakt og 1’st line support. Du har erfaring inden for ITIL, support-processer og ITSM-værktøjer.
Derudover skal du:
- Være vant til at anvende Helpdesk-systemer og dokumentere dine opgaver, herunder at udarbejde knowledge-artikler og brugervejledninger (du kan have erfaring fra en knowledge manager stilling)
- Være nysgerrig, kunne sætte dig ind i komplekse problemstillinger og have interesse i at lære nyt
- Have arbejdet flere år med Microsoft Cloud Services, ITSM og ITIL processer, Intune, Windows 11, Office 365, Teams og Active Directory
- Have erfaring med ServiceNow, MTR og AV-udstyr
- Kommunikere flydende på dansk både i skrift og tale, da koncernsproget er dansk
- Være i besiddelse af et gyldigt kørekort til personbil, kategori B
Dine nye dygtige kolleger står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af sektionen IT-Service hvor du i dagligdagen vil arbejde tæt sammen med 14 dygtige kolleger. Derudover bliver du også en del af Digitalisering, som er et større område med 190 medarbejdere, der sammen sætter retningen for, hvordan hele organisationen arbejder med digitalisering. Vi har det sjovt sammen både på job og efter endt arbejdsdag. Derudover har vi en god mentorordning, så du kommer godt ind i din nye rolle.
I HOFOR vægter vi vores medarbejderes trivsel højt og tilbyder derfor fleksible rammer. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 13. november 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi holder 1. samtale den 19. november og 2. samtale den 26. november.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henrik Bo Elmark på mail henelm@hofor.dk.
Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til ”Fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.