Samfund & Strategi

Dagsordenssættende sektionsleder til kommunikation i landets største forsyningsselskab

Vil du være med at til forme en helt ny sektion, der skal sikre, at HOFOR præger den offentlige samtale om fremtidens byer, klima og forsyning? Så er det måske dig, vi leder efter.

Rent drikkevand, grøn omstilling af fjernvarmen og klimasikring af vores byer. HOFOR arbejder hver dag med nogle af de vigtigste samfundsudfordringer i vores tid, og vi har stor viden, solide faglige miljøer og en central rolle i udviklingen af hovedstadsområdet.

Den position vil vi bruge mere aktivt.

Vi vil være en tydelig stemme i den offentlige samtale, sætte flere dagsordener og bringe vores viden og perspektiver i spil, når de kan gøre en forskel. Vi skal ikke kun være gode til at svare, når andre stiller spørgsmål. Vi skal selv være med til at rejse dem. Til gavn for vores ejerkommuner og borgerne i Hovedstaden.

Derfor har vi etableret en ny sektion i vores kommunikationsområde: Samfund & Strategi. Her har vi samlet syv erfarne specialister inden for presse, sociale medier, events, data og strategi. Som leder bliver det din opgave at sætte retning og sikre, at HOFOR er synlig og har gennemslagskraft.

Du skal plante HOFOR solidt i den store samtale om samfundet
Med en helt ny koncernstrategi, bliver en af dine første store opgaver at udvikle en kommunikationsstrategi i tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe i Kommunikation og medarbejderne i din sektion. Strategien skal sætte en tydelig retning for, hvilke dagsordener HOFOR skal engagere sig i, hvem vi skal nå, og hvordan vi bedst bringer vores viden og perspektiver i spil.

Du skal have fornemmelse for, hvad der rører sig i samfundet, forstå det interessentlandskab HOFOR er en del af og kunne se muligheder i en omskiftelig verden.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Styrke HOFORs samfundsmæssige position og synlighed hvor det giver mening
  • Være ansvarlig for at udvikle en ny kommunikationsstrategi og sørge for, at den realiseres i det daglige
  • Udvikle en mere strategisk kommunikation, hvor presse, sociale medier, events og data spiller sammen
  • Udvikle en ny sektion og være personaleleder for syv erfarne specialister
  • Skabe tætte samarbejdsrelationer på tværs af HOFOR
  • Sikre et tæt samspil med HOFORs otte ejerkommuner

Du skal samtidig sikre, at vi fortsat leverer nærværende og troværdig kommunikation i hverdagen, og betjener pressen professionelt.

Du forstår samfundet – og ved, hvordan kommunikation kan flytte noget
Du har solid erfaring med strategisk kommunikation, positionering eller public affairs, og har formentlig arbejdet i en politisk ledet organisation, en større virksomhed eller en anden organisation med mange interessenter og stor offentlig bevågenhed. Du følger med i den offentlige debat, forstår samspillet mellem medier, politik, organisationer og borgere og kan se, hvor HOFOR skal gøre sig relevant.

Du har erfaring med at skabe resultater gennem andre – enten som personaleleder eller gennem faglig ledelse. Du kan samle mennesker om en fælles retning og sikre, at idéer bliver omsat til konkrete resultater.

Som person er du nysgerrig, initiativrig og god til at skabe relationer. Du har evnen til at udfordre vanetænkning, kan se nye muligheder og evnen til at skelne mellem de dagsordener, vi skal engagere os i, og dem, vi skal lade passere.

En central lederrolle i et kommunikationsområde i udvikling
Vi er i gang med at udvikle vores organisation og den strategiske kommunikation. Du kommer derfor ikke til en færdigdefineret opgave, men får mulighed for at bidrage til udviklingen af både retning, arbejdsform og ambitionerne for en ny sektion. Du bliver også en del af et større kommunikationsområde med mere end 20 dygtige og engagerede kolleger med, høj faglighed og et godt samarbejde på tværs.

Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde og plads til et bæredygtigt arbejdsliv.

Læs mere om vores medarbejdergoder her.

Sådan bliver du vores kollega 
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 4. december 2026. Du skal ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. 

Vi holder 1. samtale den 9. december og 2. samtale den 15. og 16. december. Anden samtale vil tage udgangspunkt i en personlighedsprofil, som du udfylder på forhånd. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdechef Jonas Bjørn Jensen på jonasj@hofor.dk.

Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til ”Fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
04-12-2026

Start date


Work hours


Position category


Position category
HR, kommunikation og arbejdsmiljø

Workplace
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us