Hver dag modtager tusindvis af borgere breve om deres offentlige ydelser. Bag hvert brev ligger der mere, end man lige kan se.
Der er regler, data, flettefelter, tekst, layout – og en masse af konfiguration, der skal spille sammen, så den rigtige borger får den rigtige information på det rigtige tidspunkt.
Det er her, du kommer ind i billedet.
Som brevspecialist bliver du en vigtig del af maskinrummet bag den kommunikation, borgerne møder. Du er med til at sikre, at Udbetaling Danmarks breve ikke bare kommer frem, men at de er korrekte, forståelige og fungerer, som de skal.
Dine opgaver: Du kommer til at arbejde med alle facetter i et brev – fra det bliver defineret og bygget, til det bliver testet, vedligeholdt og sendt ud til borgeren.
Du kommer blandt andet til at:
Kort sagt: Du sørger for, at det, der ser enkelt ud for borgeren, også fungerer bag kulissen.
Du kan se en video med Hamza, en af dine kommende kolleger, her: https://film.atp.dk/video/119394186/hamza-forretningskonsulent-vs
Hvem er du? Vi leder efter dig, der bliver lidt glad, når tingene stemmer.
Dig, der opdager, når et felt står forkert. Når en tekst ikke hænger sammen med data. Når et layout ikke ser ud, som det skal. Og dig, der ikke bare konstaterer, at noget er galt, men får lyst til at finde ud af hvorfor.
Du:
Hvis du allerede har erfaring med arbejdet bag offentlige ydelser, er det en fordel, men ikke et krav.
Hvem er vi? Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe stabile og brugervenlige løsninger. Vi sparrer med hinanden om komplekse problemstillinger og deler viden på tværs af fagligheder.
Hos os får du dine egne ansvarsområder, men du står aldrig alene. Vi hjælper hinanden med at finde løsninger, kvalitetssikre leverancer og udvikle vores arbejdsgange.
I ATP er du med til at løse en vigtig samfundsopgave. Det betyder, at dit arbejde får betydning for mange mennesker, selv når de måske ikke lægger mærke til alt det, der foregår bag kulisserne.
Sådan ansøger du Send os dit CV senest søndag den 13. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nina Møller på tlf. 4082 5312 eller mail nime@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid