Vil du være med til at udvikle og vedligeholde kritisk infrastruktur inden for elforsyning?

Er du uddannet elinstallatør eller maskinmester, og har du lyst til at arbejde med elforsyning og tekniske løsninger? Så kan du være vores nye arbejdsleder i Nexel.

Du kommer med en teknisk baggrund og motiveres af at omsætte tekniske løsninger til projekter, hvor sikkerhed, kvalitet og driftssikker forsyning er i fokus. Erfaring med elforsyning og højspænding er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette faglige baggrund og lysten til at udvikle dig inden for området.

Som arbejdsleder hos Nexel får du en vigtig rolle i at få projekterne godt i mål. Du er med hele vejen fra planlægning og koordinering til idriftsættelse og afslutning. Du sikrer, at arbejdet bliver udført sikkert, effektivt og med den nødvendige kvalitet.

Du får en varieret hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere. Du arbejder tæt sammen med kunder, installatører, entreprenører, myndigheder, projektledere og dine kolleger i driften på tværs af Nexel. Så det er vigtigt, du får energi af at være sammen med dine kolleger både de eksterne og interne.

Velkommen til Nexel – vi er på opgaven
I Nexel bygger og varetager vi drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på nexel.dk

Sammenhold og tværfaglighed? Dit nye team har begge dele
I Teamet for Kundefokuserede opgaver får du 13 gode kolleger. Vi er en blandet flok af alt lige fra arbejdsledere til driftsplanlæggere. Sammen sikrer vi, at elnettet bliver udbygget og vedligeholdt.

”Vi er et godt mix af både nye og erfarne kolleger. Nicklas Hørning Olsen, Manager, forklarer, "Det resulterer i et spændende samarbejde, når den nyeste indsigt møder omfattende erfaring.

Vi holder til på kontoret i Virum, hvor vi mødes fast 1 dag om ugen. Resten af tiden håndterer du helt selv, om du arbejder fra hjemmet, i marken eller på flyverpladserne i Ballerup, Haslev eller Svinninge.

Du skaber fremdrift, når du

  • Koordinerer og følger dagligt op med interne og eksterne samarbejdspartnere – fx gravefirmaer og kommuner
  • Sikrer, at arbejdet udføres efter gældende sikkerhedsprocedurer og myndighedskrav
  • Har fokus på sikker udførelse af arbejde på kabelskabe, transformerstationer og kabler
  • Udarbejder tilbud og følger op på økonomien, så opgaverne afsluttes korrekt
  • Bestiller entreprenører og materialer og sikrer, at de er til rådighed, når der er brug for dem
  • Holder overblik over dine opgaver og sikrer, at projekterne bevæger sig fremad

Du får samtidig mulighed for løbende at udvikle dig. Vi sørger for relevante kurser, så du holder dig opdateret på blandt andet sikkerhed og din eltekniske viden.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester med elteknisk baggrund eller elinstallatør. Din uddannelse kan sagtens være ny. Det vigtigste er, at du har den faglige forståelse og lysten til at tage ansvar og skabe fremdrift.

Og så har du:

  • En behagelig tilgang, der gør, at folk sætter pris på at arbejde sammen med dig
  • Evnen til at planlægge og håndtere mindre projekter og opgaver på tværs af forskellige fagområder
  • Lyst til at dele dine perspektiver og komme med dine indspark
  • Trives med mange kontaktflader og en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig

”Du er hver dag i kontakt med mange kolleger, også fra andre afdelinger, så det er vigtigt, at du trives i en hverdag med mange kontaktflader og skiftende opgaver og er god til at opbygge relationer”, fortsætter Nicklas.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Nicklas Hørning Olsen på 23 42 48 35.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

#nexel


 

Application due
21-10-2026

Workplace
Virum

Contact