Logo

Ufaglært sommerferieafløser med speciale i godt kollegaskab til Plejehjemmet Strandgården

Sommeren er i fuld gang, og vi mangler en god kollega til at hjælpe os!

Vi søger dig, hvis du har en umiddelbar og let tilgang til livet og får det bedste ud af hverdagen i samspil med beboerne.

Hvis du har erfaring med ældreområdet, er det en fordel! Vigtigst er, at du er humørfyldt og har let til smil.

Stillingen er et vikariat på min. 1-2 måneder, på 30 timer om ugen med arbejde hver anden weekend og med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Du vil blive ansat i en springerfunktion, hvor du vil skulle kunne arbejde i hele huset og på tværs af huset i både dag og aftenvagter.

Arbejdsdagene er fordelt i en normperiode på 12 uger.

Om jobbet

Vi er stolte af at kunne tilbyde en dejlig arbejdsplads med et solidt fundament, hvor arbejdsglæde og trivsel er et gennemgående fokus! 

Der arbejdes ud fra et ledelsessyn, der beror på, at hvis medarbejderne trives, så medvirker de til rolige, hjemlige rammer for vores beboere, der er båret af gode hjerter, høj faglighed og varme hænder. Derfor vil du opleve stor fleksibilitet, anerkendelse og masser af grin her hos os.

Vi arbejder for at leve, vi lever ikke for at arbejde! Hos os tror vi på, at jo mere fleksibel en arbejdsplads er, jo mere bidrager og trives du, når du er på arbejde.

Arbejdsopgaverne består af pleje- og omsorgsopgaver, demensfaglige problemstillinger, faglig sparring, vejledning og rådgivning.

Vores vigtigste opgave er at beboerne trives i deres liv og hverdag, så din allervigtigste opgave er at være nærværende og give og modtage omsorg.

På Strandgården er alle medarbejdere tilknyttet en boenhed, men vi hjælper også hinanden på tværs af huset, og som springer skal du være åben for at arbejde med alle vores beboere og ikke kun i egen boenhed.

Vi arbejder ud fra beboernes ønsker, og vi øver os i at nytænke og gribe dagen, som den er – netop i dag! 

Hvem er du

Det er lige præcis dig, vi søger, fordi du tager tingene, som de kommer, og du har fokus på at skabe glæde og motivation i nuet, mere end at nå alt det planlagte.

Vi vælger dig, fordi du har et smittende humør og en dejlig latter, og så er du stabil og ansvarsfuld ift. at være en del af et velfungerende team.

Du ser på dagen, som den ser ud, og justerer dig efter den i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi er afhængige af hinanden, og vi har alle et ansvar for at bidrage til en god arbejdsplads. Dette ansvar er vigtigt, at DU også påtager dig. 

Hvem er vi

Vi har 31 herlige beboere, der alle lider af en demenssygdom.

Vores team er fyldt med gode og dygtige kollegaer, der vægter sammenhold og godt humør på arbejdet højt.

Vi værner om vores gode kultur og arbejdsmiljø, og prioriterer smil, sjov og gensidig fleksibilitet.

Vores arbejde tager udgangspunkt i Eden-filosofien, der bl.a. bygger på at sikre en meningsfuld hverdag for vores beboere, hvor ressourcer kommer i spil, og fokus holdes på det hele menneske og den enkeltes selvbestemmelse i eget liv.

Vi elsker at være et Eden-registreret hjem, hvor hjemlighed og trivsel er i fokus. Glade medarbejdere bidrager til glæde og livskvalitet for vores beboere. 

Vi har tre boenheder: Solkrogen, Bøgehaven og Rosenhaven. Alle tre boenheder er indrettet i hyggelige miljøer og med grønne områder omkring.

Vi har små gårdhaver, hvor beboerne kan nyde en solstråle og hinandens selskab, og så har vi fire katte: Mille, Molly, Felix og Freja. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Strandgården Lykke Corfixen på tlf. 29 45 76 85 eller planlægger Rikke Højsgaard på tlf. 29 37 12 87.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Vi håber at høre fra dig!

I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Application due
12-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category
Ældreområdet

Workplace
Assens, Haarby

Contact
Lykke Corfixen 
contacticon
contacticon
Rikke Højgaard Jensen 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us