Logo

Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Morgendagens Hjemmepleje i Tommerup

Har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere? Er du stolt af din faglighed, og kan du sætte den i spil i det tværfaglige samarbejde? Og vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på trivsel og mulighed for udvikling? Så glæder vi os til at møde dig!

Hos Morgendagens Hjemmepleje i Tommerup søger vi en social- og sundhedshjælper, som har lyst til at indgå i et stærkt fagligt team, der sætter en ære i at gøre en forskel for vores borgere.

Det er en stilling med fast aftenvagtvagt. Timeantallet er som udgangspunkt 28 timer ugentligt eller efter ønske. Der arbejdes hver 2. weekend.

Tiltrædelse er den 1.oktober 2025 eller snarest muligt.

Hvem er vi

Hos Hjemmeplejen Tommerup arbejder vi i små teams, hvor vi er selvstyrende i at løse opgaven omkring og sammen med borgeren.

Vi er ansvarlige i og stolte af det, vi laver. Vi har stor mulighed for at have indflydelse på vores egne arbejdsopgaver i det daglige.

Samtidig arbejder vi efter fælles mål med fokus på rehabilitering, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og udvikling.

Vi er kendetegnet ved, at vi:

  • arbejder tværfagligt med tidlig opsporing (TRIAGE)
  • arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang
  • har fokus på egen trivsel, et anerkendende miljø og en god tone
  • skal have fleksibel vagtplanlægning i det nye år, så vi får øget indflydelse
  • sætter borgeren i centrum
  • bruger vores kompetencer bedst muligt
  • arbejder i mindre teams
  • har god humor og vægter det kollegiale fællesskab højt.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stolt af din faglighed
  • ser dokumentation som en naturlig del af dagligdagen
  • arbejder tværfagligt med opgaveløsningen
  • er loyal over for kommunens værdier og kvalitetsstandarder
  • kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er sjovt ”at løfte i flok”
  • er fleksibel og kan rumme forandringer
  • er mødestabil og en god kollega.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at ringe til planlægger Kirsten Munk på tlf.: 64 74 66 09 for at høre mere om stillingen. 

Ansøgningsfristen er søndag 10. august 2025, og der afholdes samtaler den 13. august 2025.

Skynd dig at skrive, vi glæder os til at høre fra lige netop dig!

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn. Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Application due
10-08-2025

Start date
01-10-2025

Work hours


Position category
Social- og sundhedshjælper

Workplace
Tommerup

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us