Logo

Vagtplanlægger til Helhedsplejen i Tommerup

Har du flair for administrative opgaver og erfaring med vagtplanlægning? Så er det netop dig vi søger!

Hos Helhedsplejen i Tommerup søger vi nemlig en vagtplanlægger. 

Stillingen er på 32-37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. oktober 2025.

Hvem er vi

Hos Helhedsplejen Tommerup arbejder vi i tre små teams, hvor vi er selvstyrende i at løse opgaven omkring og sammen med borgeren.

Vores teams består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, visitator, assisterende leder, samt helhedsplejeleder.

Vi er ansvarlige for og stolte af det vi laver. Vi har stor mulighed for at have indflydelse på vores egne arbejdsopgaver i det daglige.

Samtidig arbejder vi efter fælles mål med fokus på rehabilitering, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og udvikling.

Vi er kendetegnet ved, at vi:

  • arbejder tværfagligt med tidlig opsporing (TRIAGE)
  • arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang
  • har fokus på egen trivsel, et anerkendende miljø og en god tone
  • i det nye år skal vi have fleksibel vagtplanlægning, så vi får øget indflydelse på vores vagter
  • sætter borgeren i centrum
  • bruger vores kompetencer bedst muligt
  • arbejder i mindre teams
  • har god humor og vægter det kollegiale fællesskab højt

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stolt af din faglighed som vagtplanlægger
  • har diplomatiske kompetencer og søger den gode dialog
  • kan lide at løse administrative opgaver
  • arbejder systematisk med opgaveløsningen
  • kendskab til overenskomster FOA og DSR
  • er loyal over for kommunens værdier og kvalitetsstandarder
  • kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er sjovt ”at løfte i flok”
  • er fleksibel og kan rumme forandringer
  • er mødestabil og en god kollega

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at ringe til leder af Tommerup Hjemmepleje Marie Hansen 29 28 98 23 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2025, og vi afholder samtaler den 26. august.

Skynd dig at skrive, vi glæder os til at læse din ansøgning!

Flyt til Vestfyn

Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Application due
20-08-2025

Start date
01-10-2025

Work hours


Position category
Social- og sundhedshjælper

Workplace
Tommerup

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us