Kunne du tænke dig at være en del af et stærkt team, som hver dag gør en forskel både fagligt og menneskeligt for beboerne på et plejehjem? Og trives du med at have fleksibel arbejdstid med fokus på aftenarbejde? Så læs endelig videre!
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Flemløse Plejehjem med start hurtigst muligt, dog senest 1. januar 2026.
Stillingen er på 28 timer i gennemsnit pr. uge. Vi arbejder med fleksibel vagtplanlægning, hvor du ønsker din egen arbejdstid. De fleste ønsker at arbejde så det minder om et 5/2 eller 3/2 rul, men der er ønske frihed.
Hvem er vi
Flemløse Plejehjem er et demensplejehjem, med 27 lejligheder og 3 gæstepladser.
Vi er et personale bl.a. bestående af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Plejehjemmet ligger i Flemløse by, hvor vi er beriget med rolige og smukke omgivelser.
Vi er et EDEN registeret hjem, som arbejder efter EDEN alternative filosofien. Det betyder, at du vil opleve en kultur, som vægter menneskeligt ligeværd, nærvær, selvbestemmelse og medindflydelse. Du kan læse mere om Eden-filosofien her: www.edendenmark.dk
Vi har en hverdag med plads til spontanitet og nærvær, hvor beboerne har mulighed for at være aktive i eget liv med ud fra ønsker og ressourcer.
Læs den søde historie om en taknemmelig praktikant, som har været hos os: Solstrålehistorie fra Flemløse Plejehjem
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- Trives i en hverdag med ansvar, tålmodighed og selvstændigt arbejde
- Har et positivt menneskesyn og brænder for at gøre en forskel
- Har stærke relationelle kompetencer, som du gerne gør brug af i samarbejdet med pårørende
- Er fleksibel og ser en fordel i at kende hele huset, selvom du primært at knyttet til et bo-enhed
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere
Er dette her lige noget for dig, er du meget velkommen til at besøge os, vi har altid kaffe på kanden, og vil med glæde vise vores skønne Plejehjem frem.
Vil du vide mere eller har spørgsmål til stillingen, så kontakt leder Rikke Bærendsen tlf. 64 74 60 99 eller planlægger Marie-Louise 24 76 88 07
Ansøgningsfristen er den 19. november 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 24. november 2025
Vi ser frem til at høre fra dig.
I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.