Logo

Timelønsafløser til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Har du lyst til en hverdag med mening, masser af faglighed og et godt grin? Så er det måske dig, vi leder efter som afløser i Rehabilitering og Akutpleje! 

Til Assens Kommunes Center for Rehabilitering og Akutpleje, beliggende i Vissenbjerg, søger vi vores nye afløser. Vi søger dig, der er engageret og ansvarsbevidst, og som har lyst til at blive en del af et velfungerende tværfagligt team. 

Der er tale om en stilling som timelønsafløser med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi

Vi er et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og værdsætter et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – og at en god portion humor gør arbejdsdagen endnu bedre. 

Hos os er dagene sjældent ens. Vi møder borgere, der har brug for vores faglighed, nærvær og gode humør – og vi gør en forskel, både når tempoet er højt, og når det er tid til den gode samtale.

Din faglighed. Vores fælleskab. Vores borgere. 

Hvem er du

Vi søger dig, som:

  • Har lyst til at gøre en forskel for vores borgere
  • Er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Kan bevare overblikket, også når dagen tager en uventet drejning
  • Møder både borgere og kolleger med respekt og godt humør
  • Har lyst til at lære nyt og være en del af et stærkt fagligt fællesskab

Vi ser helst, at du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejestuderende, der har bestået 5. semester. Men det vigtigste er, at du har lysten til at bidrage og være en del af holdet.

Hvad kan vi tilbyde

Hos os kan du se frem til:

  • En spændende og varieret hverdag inklusive introdage
  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • Et stærkt fagligt miljø
  • Muligheden for at udvikle dine kompetencer
  • En arbejdsplads, hvor der både er plads til alvor, faglighed og humor
  • Fleksible vagter efter aftale

Vi er i en spændende tid, da vores afdeling i Vissenbjerg pr. den 1. januar 2027 bliver en del af Regionen - du vil høre nærmere om dette ved en evt. samtale. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Lyder det som noget for dig 

Så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det netop dig, der mangler på vores hold!

Hvis du har spørgsmål til os eller jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Karina Fruergaard Kingstoft på telefon 21 99 18 28. 

I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Application due
01-10-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category
Social- og sundhedsassistent

Workplace
Vissenbjerg

Contact
Karina F. Kingstoft 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us