Er du optaget af hvad, der kendetegner god professionsbachelorundervisning, og hvordan dygtige professionsbachelorer uddannes i fremtiden? Så er det måske dig, vi søger til den faglige ledelse og udvikling af Professionsdidaktiskakademi?
UC SYD søger en docent til faglig ledelse af vores nyoprettede Professionsdidaktiske Akademi.
Professionsdidaktisk akademi er et strategisk tiltag i UC SYD, som har til formål at fremme og styrke professionsdidaktisk udvikling ved UC SYD, med særligt fokus på praksisnær undervisning i dens mange afskygninger.
Professionsdidaktisk akademi skal understøtte det kvalitetsløft, som udspringer af reformen af professionsbacheloruddannelser og dens udmøntning gennem UC SYDs Strategi 2030. Akademiet skal bidrage med videnproduktion og -formidling, systematisk intern kompetenceudvikling og faglig ledelsesudvikling internt i UC SYD. Udadtil skal akademiet bidrage til og samarbejde med nationale videnmiljøer og -netværk indenfor professions- og professionsdidaktisk forskning.
Dine arbejdsopgaver Som docent skal du selvstændigt og innovativt være i stand til at udvikle ny viden om god professionsuddannelse og professionsundervisning. Som faglig leder af akademiet skal du bidrage til, at denne viden kvalificerer undervisningen i alle uddannelser i UC SYD.
Du får til opgave at indgå i samarbejde med undervisere og ledelse om at udvikle, tilrettelægge og gennemføre kompetenceudviklingsaktivteter rettet mod adjunkter og lektorer i UC SYD. Det kan f.eks. være:
Derudover skal du planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for uddannelse og undervisning, f.eks. indenfor didaktik i professionsuddannelser, praksisnær undervisning, teknologiunderstøttet undervisning og prøveformer og indgå i nationale og internationale netværk herom.
Din profil og baggrund Du har en ph.d. og erfaringer med at lede og udvikle forskningsprojekter inden for professionsuddannelser, professionsdidaktik og/eller anden videregående uddannelse. Du har et stort kendskab til og erfaring med uddannelses- og undervisningsudvikling, herunder erfaring med at undervise voksne.
Derudover prioriterer vi ansøgere, som:
Dine kolleger Din ansættelse er på Institut for pædagogik og du referer til Institutchefen. Du vil indgå i samarbejdet på forskningsområdet og have tæt kollegaskab med den tværgående docentgruppe på UC SYD. Derudover kommer du til at have et tæt samspil med det videnmiljø bestående af lektorer, der bl.a. skal medvirke til at afvikle aktiviteterne i akademiet. Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vi mødes ofte på tværs af uddannelser, forskningsprogrammer og projekter og vi gør os umage med at skabe en hverdag, hvor der er en tydelig fælles forankring i både uddannelsen og i docentgruppen på UC SYD. Du skal forvente en høj grad af tilstedeværelse.
Sådan ansøger du
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.
Om ansøgningen og ansættelsesprocessen For at komme i betragtning til stillingen, skal din ansøgning indeholde:
Ansættelse forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen. Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse nummer 413 af 27/04/2025 bilag 2, samt de kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag. Der vil før ansøgningerne sendes til det eksterne bedømmelsesudvalg bliver foretaget en udvælgelse blandt de kandidater, der ønskes vurderet.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. februar 2027 eller hurtigst muligt. Ansættelsessted er ved UC SYDs campus i enten Esbjerg, Kolding eller Aabenraa, men med aktiviteter på tværs i organisationen. Du vil blive ansat som docent efter gældende overenskomst og i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Du refererer til Institutchef Jesper Wiese.
UC SYD er Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution, og vi er én ud af seks danske professionshøjskoler. Fra vest til øst og sydpå er vi til stede i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa med specialiserede, tværfaglige uddannelses- og forskningsmiljøer. Vi uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og mange flere. Vi udbyder en lang række efter - og videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed og samfundsfag. For os handler det om at blive professionel med hoved, hånd og hjerte. Vi er en vigtig vidensinstitution, et samlingspunkt for landsdelen med omkring 5.500 studerende på grunduddannelserne, 2.500 på videreuddannelserne og en arbejdsplads for godt 600 medarbejdere fordelt på vores campusser. Du kan læse mere om os på ucsyd.dk.