I Den Grønne Planet synes vi, at pædagogiske medarbejdere har verdens vigtigste og dejligste job.
Derfor søger vi heller ikke hvem som helst, men dygtige medarbejdere, der passer ind i vores skønne hus, hvor den pædagogiske praksis er præget af omsorg, nærvær, kærlighed og Marte Meo.
Vi søger medarbejdere som er klar til at arbejde med Amagers bedst børn, både i vuggestuen og i børnehaven, og som har mod på at arbejde med Marte Meo, leg og kærlighed.
Den Grønne Planet er en kommunal integreret institution 0-6 år og en del af Amager Klynge F.
Vi kan tilbyde
Vi er en del af en klynge, hvor Marte Meo er en integreret del af hverdagen. Vi har Marte Meo-terapeuter ansat, og du vil blive tilbudt et introduktionsforløb, så vi sikrer, at du kommer godt ind i opgaverne.
Vi kan tilbyde dig gode kollegaer med lyst til faglig udvikling. Derfor er det også vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Vi ser børnene og er med dem i deres oplevelser. Vi gør alt, hvad vi kan for, vi kan være i mindre grupper og på denne måde sikre en større mulighed for opmærksomhed til det enkelte barn.
Vi kan tilbyde
- Amagers dejligste børn
- Marte Meo introduktion og undervisning
- medbestemmelse og medindflydelse
- selvstændige arbejdsopgaver
- sjove, glade og professionelle kollegaer
- fleksibilitet og lydhørhed.
Vi forventer at du vil
- arbejde med Marte Meo
- udvise nærvær, omsorg og ro i hverdagen
- deltage aktivt og tage ansvar for at forme og fastholde de pædagogiske processer, vi er i gang med.
- have struktur og overblik
- være imødekommende, stabil og fleksibel
- have et synligt anerkendende og positivt livssyn i tilgangen til børn og voksne.
Lyder det som en stilling for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om Den Grønne Planet på vores hjemmeside eller ved at kontakte pædagogisk Leder Maria Crowley på 24 85 66 22.
Søg via linket senest torsdag den 1. oktober 2026