Praktikant hos TREFOR

Som praktikant i TREFOR får du relevante opgaver indenfor dit fagområde og rig mulighed for at afprøve teori i praksis. Dit praktikophold tilrettelægges i samarbejde med dig og tager samtidig udgangspunkt i aktuelle opgaver i den afdeling, som du ansættes i. 

Praktikmuligheder
TREFOR spænder over mange forretningsområder, og kan dermed tilbyde mange relevante opgaver til praktikanter. Vi tilstræber altid at tilrettelægge praktikophold, så de både er lærerige for den studerende og relevant i afdelingen.

Alle vores praktikstillinger bliver slået op på vores hjemmeside, hvorfra du kan søge. 
Du har mulighed for at oprette en jobagent fra Job & Karriere og dermed få direkte besked, når der kommer en praktikstilling.

Vi tilbyder praktikophold inden for forskellige faglige discipliner, for eksempel: 

  • stærkstrømsteknik, hvor vi arbejder med drift og udvikling af 60 kV, 10 kV og 0,4 kV-net
  • fjernvarmeforsyning, hvor vi arbejder med drift og renovering af varmeanlæg og distributionsnet
  • vandforsyningen, hvor vi arbejder med sikring af vandkvaliteten, fremtidssikring af vandressourcer samt drift og renovering af anlæg og distributionsn

Faglige og personlige kompetencer
Som praktikant er det væsentligt, at du har styr på din faglighed. Derudover vægter vi dine personlige kompetencer højt. For eksempel er det vigtigt, at du hurtigt formår at sætte dig ind i opgaverne og kan præcisere og afgrænse dit projektarbejde. Samtidig formår du at inddrage alle væsentligt interessenter, du har mod på at implementere nye tiltag og endeligt kommunikerer du godt i skrift og tale, på både dansk og engelsk. Vi forventer, at du falder godt ind i vores uformelle samarbejdsform, som er kendetegnet ved godt humør, korte beslutningsveje samt et stærkt ønske om at give kunden en god oplevelse. Desuden tilbyder vi dig spændende opgaver og faglig sparring samt en leder, der støtter dig og din læreproces.

Efter din praktikperiode kan der være mulighed for at skrive opgaver, for eksempel din afgangsopgave. Da vi er en virksomhed i vækst søger vi ofte nye medarbejdere, og her vil der også som nyuddannet være muligheder.

Forretning med hjerte
TREFOR har i alt omkring 160 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde ift. det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid?    

Vi modtager ikke ansøgninger eller CV via mail, da vi opslår alle praktikstillinger.

Har du spørgsmål til praktikmuligheder eller vores arbejdsplads, kan du kontakte HR Partner Anne Hilman på anhi@ewii.com. Du har også mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på TREFOR.dk.

Om TREFOR
Én digitalt integreret multiforsyning, som sikrer livets selvfølgeligheder og tager ansvar for det, vi har sammen.


TREFOR Infrastruktur er en del af EWII Koncernen og består af infrastrukturselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme, TREFOR El-net samt TREFOR El-Net Øst.

TREFOR er forsyningsselskab for elnettet, vand og varme i Trekantområdet og for elnettet på Bornholm. Vi sikrer med fremsyn og rettidig omhu, at Trekantområdet kan tage rent vand, miljøvenlig fjernvarme og velfungerende elnet i Trekantområdet og på Bornholm med en oppetid på 99,996 % for givet hver dag.

Som multiforsyningsselskab er det vores ansvar, at det, vi betragter som selvfølge­lig­heder, fungerer. Vi gør os hver dag umage for at sikre høj forsyningssikkerhed og stabilitet i el- nettet og i vand- og varmeforsyningen.

Bliv en del af en virksomhed med store ambitioner, fagligt stolte medarbejdere og passion for arbejdet. 

Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type
Elever/praktikanter

Workplace


Contact
 
 
 
 
Follow us