Digitale Leverancer

Afdelingschef - digitale leverancer

Til en af Danmarks største forsyningsvirksomheder.

HOFOR er Danmarks største lokale forsyner med 1.590 medarbejdere på hovedkontoret i København S. Virksomheden leverer vand, varme, bygas, fjernkøling og håndtering af spildevand til over 1 million mennesker i hovedstadsområdet. HOFOR er anerkendt for sin bæredygtighed og pålidelighed og arbejder tæt sammen med andre forsyningsselskaber og partnere for at skabe bæredygtige byer. Stillingen som afdelingschef – Digitale Leverancer er placeret i København og refererer til CIO.

Digitale Leverancer skal være med til at understøtte HOFOR´s digitalisering ved hurtigt og effektivt at understøtte forretningens behov, processer og partnerskaber gennem innovativ digitalisering, brug af fælles digitale platforme og automatisering. ​Området under CIO’en omfatter ca. 150 medarbejdere delt på 5 afdelinger, hvoraf de tre afdelinger har et meget tæt og koordineret samarbejde om udvikling og drift – herunder den digitale transformation. Den nye afdelingschef får ansvaret for tre sektioner med i alt ca. 30 specialister.

En stor del af arbejdsopgaverne vil være af ledelsesmæssig karakter samt arbejdet med digitalisering af organisationen – herunder udvikling af digitalt og agilt mindset internt. Fordelingen vil være ca. 50% drift og 40-50% udvikling. Stillingen omfatter følgende ansvars- og arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for at udvikle og implementere relevante strategier og politikker i overensstemmelse med virksomhedens overordnede digitaliseringsmål og i samarbejde med resten af Digitalisering & IT
  • Ledelse og udvikling af Digitale Leverancer-teamet - herunder rekruttering, træning og leder- og medarbejderudvikling
  • Sikre effektiv arbejdsgang og leverancer gennem etablering og overholdelse af tværgående procedurer, politikker og retningslinjer
  • Samarbejde med andre afdelingschefer og interessenter for at sikre, at digitale leverancer understøtter virksomhedens mål og behov
  • Ansvar for løbende forbedring og optimering af alle processer i afdelingen
  • Ansvar for drift og løbende vedligeholdelse af applikationer
  • Sikre, at afdelingen bidrager til samarbejde på tværs af hele Digitalisering & IT og af HOFOR
  • Sikre en god kommunikation og samarbejde med en bred vifte af interne og eksterne interessenter, herunder interne kunder, leverandører, ledelse og kollegaer
  • Være medansvarlig for at udvikle områdets strategi
  • Omsætte HOFORs strategi til konkrete mål for afdelingen
  • Sikre overblik over afdelingens mål, resultater og økonomi
  • Sikre god trivsel gennem god ledelse
  • Ansvarlig for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i afdelingen
  • Samarbejde om udvikling og drift af digitale løsninger
  • Arbejde helhedsorienteret ud fra præmissen, at HOFOR er én virksomhed

Den rette kandidat har evt. teoretisk baggrund som (civil-)ingeniør el. tilsvarende - alternativ cand.merc. med den rette erfaring og videreuddannelse. Erfaring og kompetencer vejer dog højere. Dertil kommer:

  • Dansk og engelsk i skrift og tale på professionelt niveau
  • Ledelse og ledelsesudvikling af medarbejdere og ledere
  • Samarbejdsfokuseret
  • Projektledelse, agile metoder (SCRUM) og mindset
  • Digital transformation
  • Ledelse af softwareudvikling - herunder DevOps
  • Strategiudvikling
  • Forandringsledelse og interessenthåndtering
  • Innovation samt konstant forbedring og optimering
  • Teknologiforståelse

HOFOR samarbejder med Pointer A/S om denne rekruttering. Du er derfor velkommen til at kontakte Adm. Direktør & Partner, Inger Marie Ingvardsen hos Pointer A/S på 29 36 86 36. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt. Ansøgning sendes senest den 6. august 2024 til imi@pointersearch.dk.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. 

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Application due
06-08-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
IT

Workplace
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us