Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. 

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.
It-udviklere (Studiejobs)

Har du interesse for struktureret it-udvikling? Har du mod på et arbejde med stort ansvar? Og vil du være en del af et agilt team, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret? BEC søger løbende ambitiøse studiejobbere, der er i gang med en bachelor eller kandidat inden for it.  
 
Vil du arbejde med komplekse teknologier i et agilt setup? 
Du bliver en del af et agilt team i vores udviklingsområde, hvor du får en stor kontaktflade til hele organisationen, i alt fra forretningssupporten til driften. Som studentermedarbejder får du et fleksibelt studiejob på ca. 10-15 timer ugentligt med egne ansvarsområder og indblik i hverdagens muligheder og udfordringer i en stor virksomhed på en agil rejse.  
 
Dine arbejdsopgaver kan fx være at:
  • Optimere it-løsninger, der sikrer kvalitet og stabil drift, herunder fejlsøgninger og fejlrettelser 
  • Have forståelse for alle aspekter af udviklingsarbejdet (analyse, design, udvikling og test) 
  • Udføre programmering, test og dokumentation samt håndtere changes og remedys 
  • Undersøge, udføre og afdække behov, for at sikre bedst mulig kundeoplevelse 
  • Sparre med kolleger fra hele organisationen om implementering af nye it-løsninger.
Brænder du for at have fingrene i koden og arbejde med finans-it?  
Som person evner du at arbejde struktureret, samtidig med, at du udviser forståelse for, hvordan del og helhed spiller sammen i et større system. Du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof og tænker ud af boksen for at skabe optimale it-løsninger. Du kan lide at arbejde i et team, fordi du værdsætter tværfagligt samarbejde, tager ansvar og interesserer dig for andres styrker.  
 
Vi forventer, at du: 
  • Er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for it-udvikling  
  • Har interesse for objektorienteret programmering OOP 
  • Har JAVA-kompetencer 
  • Ikke holder dig tilbage for at spørge andre ved tvivl 
  • Tilpasser dig skiftende omstændigheder og viser interesse for nye erfaringer. 
Hvem er vi? 
Udviklingsområdet består af ca. 400 it-medarbejdere og er karakteriseret ved et godt sammenhold, sparring og hjælp på tværs samt respekt og anerkendelse. Du kommer til at arbejde blandt højt specialiserede og kvalitetsbevidste kolleger, som giver dig gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden netværket ’Ung i BEC’, hvor alle medarbejdere under 35 år har muligheden for at mødes med hinanden uden for de vante rammer enten til vores fredagsbarer eller arrangementer udenfor huset.  
 
Vi arbejder fra BEC i Roskilde. 
 
Kan du se dig selv hos os? 
Vi behandler løbende ansøgninger, så send en ansøgning, CV, video eller Linkedin-profil til os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til job@bec.dk. 
Workplace
Roskilde

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 


Spørsmål om stillingen
 
 
 
 

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn