Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. 

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.
Informationsarkitekt til Data Governance

Brænder du for informationsarkitektur? Og vil du, i samarbejde med dine kolleger i udviklingsteams, være med til at sikre kvalitet og sammenhæng i data, lige fra indledende domænemodellering til data udstilles i API’er? Så er det dig, vi søger. 
 
Som informationsarkitekt i Data Governance får du et udfordrende job, med mulighed for at tage ansvar og drive på nye initiativer. Dine opgaver bliver bl.a. at:  
  • Formidle, vedligeholde og være med til at videreudvikle og drive BEC’s Data Governance principper, standarder og værktøjer  
  • Guide og vejlede udviklere og IT-arkitekter i effektiv datamodellering, samt review af datamodeller
  • Udføre informations- og datawarehousemodellering ved anvendelse af BEC’s (IFW-baserede) Referencemodel
  • Facilitere brugen af BEC’s Referencemodel og IFW i BEC
  • Designe og reviewe integrationsservices, hvor ensartede forretningsbegreber på tværs af API’er er essentiel (REST API, Open API) 
Din profil 
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT. Du har erfaring med informationsmodellering, måske fra et tidligere arbejde som data- eller informationsarkitekt. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor og eventuelt med referencemodeller som IFW og BIAN. Det er vigtigt, at du evner at kombinere en forretningsmæssig domæneviden med en skarp definition og modellering af information. Som person er du analytisk stærk, arbejder struktureret og har blik for både helheden og sans for den enkelte detalje. Du har gode samarbejdsevner, og kan omsætte komplekse standarder til konkrete modeller og formidle dem.  
Et fagligt stærkt arbejdsmiljø er noget du trives i og bidrager til. Du holder af at arbejde tværorganisatorisk, samt levere en excellent service.   
 
En særlig arbejdsplads – i et unikt team  
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, hvor der arbejdes i agile teams under rammeværket SAFe. Du bliver en del af Data Governance teamet – en Shared Service i BEC - som pt. består af fire IT-arkitekter. Hverdagen er præget af varierende arbejde, sparring, tillid, humor og vores iver efter at levere informationsværdi og god service til vores kunder. Du får indflydelse på eget arbejde, kompetenceudvikling og mulighed for at præge operationelle, taktiske og strategiske indsatser i teamet.  
 
Kan du se dig selv hos os? 
Så glæder vi os til at få dit CV og din ansøgning senest den 01. oktober 2017 – og er du frisk, så send gerne en lille video, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Hauberg Aakjer på telefon 46 38 29 85. Da vi behandler ansøgningerne løbende, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt.   
 
Workplace
Roskilde

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 01-10-2017


Spørsmål om stillingen
 
 
 
 

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn