Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. 

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.
Management supporter til nyt near-shoring-setup (studentermedhjælper)

Her er studiejobbet til den ambitiøse studerende, der ikke kan vente med at drive sine egne initiativer i en større IT-virksomhed. Synes du ledelsessupport, rapportering og rekruttering i forbindelse med et near-shoring-setup i Polen lyder spændende? Så er du måske BEC nye management supporter.  
 
Er du strukturalist og har menneskeindsigt? 
Som studentermedhjælper i BEC har du mulighed for at præge og tage ansvar for dine egne arbejdsopgaver. Du får et fleksibelt studiejob på 10-15 timer ugentligt med egne ansvarsområder og indblik i hverdagens muligheder og udfordringer i forbindelse med et outsourcing projekt i Polen.  
 
I 2017 er BEC påbegyndt et samarbejde med et near-shoring-setup i Polen. BEC vil gerne sikre levering af IT-løsninger og konkurrencekraft overfor for vores kunder, og siden 1. juli 2017 har vi igangsat IT-projekter i Warzawa i Polen. Ansvaret for den daglige drift i Polen er placeret i området ’Kompetencecenter, IT-udvikling’ i BEC i Roskilde. Dit ansvar bliver at supportere med de daglige administrative opgaver, men også med rekrutterings- og ledelsessupport samt kompetencestyring, både for konsulenter i polen og for fastansatte i kompetencecenteret i Danmark.  
 
Dine arbejdsopgaver bliver fx at: 
  • Ajourføre diverse lister og oversigter over BEC’s eksterne konsulenter
  • Understøtte processer i forhold til forlængelse af kontrakter
  • Udarbejde materiale til ledermøder
  • Databehandle i Excel, herunder opstille diagrammer og udforme præsentationer 
Din profil  
Som person er du nysgerrig, selvstændig og opsøgende. Du tror på dig selv og dine omgivelser, og evner at være selvkørende i mange forskellige administrative opgaver i teamet. Dine kommunikationsevner er gode i både engelsk og dansk på skrift og i tale. Det vigtige er ikke, hvilken uddannelse du går på, men at du evner at være initiativrig og har en god portion gå-på-mod.  
 
En særlig arbejdsplads  
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, du bliver allokeret i et team med fem medarbejdere i BEC’s kompetencecenter for IT-udvikling. Teamet er ansvarlig for rekruttering af IT-udviklere til kompetencecenteret, og du får yderligere mulighed for at supportere i rekrutteringen af polske konsulenter til setuppet i Polen og danske konsulenter til Roskilde.    
  
Kan du se dig selv hos os?   
Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 22. oktober 2017. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sourcing manager Amel Pasic på telefon 46 76 38 02. Da vi behandler ansøgningerne løbende, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt.   
 
Workplace
Roskilde

Søk på stillingen

Søknadsfrist: 22-10-2017


Spørsmål om stillingen
 
 
 
 

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn