Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. 

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.
Salesforce Release Manager

Salesforce Release Manager 
Har du drive, ambitioner og et indgående kendskab til Salesforce deployment management - og vil du med på en af de mest interessante udviklingsrejser indenfor IT til den danske banksektor? BEC er igang med at bygge en Customer Engagement Management løsning baseret på Salesforce, som skal implementeres hos et udsnit af vore medlemsbanker. Vi arbejder i et agilt multiorganisatorisk set-up, hvor vi i samarbejde med bankerne udvikler en fælles CEM-systemløsning, der i grænsesnittet mod bankernes kunder kan differentieres og understøtte de enkelte bankers identitet og særlige forretningsbehov.  
Til at understøtte driften af denne platform søger vi en kompetent Salesforce Release Manager, der i samarbejde med et nyetableret team, kan være med til at bygge det nye område op. Vi forventer at gå i produktion med de første løsninger i starten af 2018 og er derfor gået i gang med at styrke den fremtidige organisation, der skal understøtte platformen når den kommer i drift. 
 
Fremtidssikret CEM-platform til bankerne 
Som Release Manager får du et udfordrende job, hvor du er med til at skabe de rammer, der skal sikre den fremtidige succes, for de af vores medlemsbanker der anvender CEM-platformen. Du brænder for at skabe løsninger af høj kvalitet og har solidt kendskab til Salesforce eller en lignende cloudbaserede platform. Dyb erfaring med release management metoder og teknologier er forventeligt. Du kommer til at arbejde i feltet mellem forretning og udvikling med ansvar for styring af leverancer, daglig koordinering vores Salesforce produktions- og udviklings Orgs, sandboxes mv. Du kommer til at etablere den releasestrategi, der skal sikre kvalitet og eksekvering af en række aktiviteter internt, førend leverancer deployeres til kunderne og samtidig sørge for at denne strategi kommunikeres og efterleves både internt og eksternt. 
 
Du kommer bl.a. til at arbejde med  
  • Implementering, optimering og videreudvikling af release management strategi 
  •  Koordinering og planlægning af aktiviteter på tværs af forretning og udvikling
  • Gennemførelse af de 3 årlige opdateringer fra Salesforce  
  • Samarbejde med Scrum Masters, Product Owners og DevOps
  • Sparring med medarbejdere, så vores leverancer når i mål til tiden
  • Håndtering af major incidents og sikring af leverancekvalitet
  • Implementering af agile leverancemetoder 
Din profil  
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT, f.eks. datalogi, IT-ingeniør, datamatiker eller lignende. Du har derudover indgående erfaring med deployment management på Salesforce eller anden cloud baseret CRM/CEM applikation. Din erfaring har du formentlig tilegnet dig i den finansielle sektor eller fra et større konsulenthus. Det er en fordel, hvis du er Salesforce Adm 201 certificeret og har erfaring med Scrum eller andre agile metoder. Som person er du innovativ, god til at omsætte ideer til handling og sætte fælles retning. Du har gode samarbejdsevner og interagerer professionelt med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Du har en analytisk, struktureret tilgang til dit arbejde og når du får en opgave, har du blikket rettet mod målet og værdien for kunden. Du er flydende både på dansk og engelsk i skrift og tale.    

En særlig arbejdsplads  
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, hvor du bliver en del af et team, der har brug for netop dine faglige IT-kompetencer. Omgangstonen er uformel og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.  
 
Søg jobbet 
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC´er, så søg ved at klikke på ”Apply”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på dansk -og er du frisk, så send gerne en lille video, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jens Galatius, Udviklingschef for CEM på telefon 26171826 eller Maybrit Lind, Talent Acquisition Manager på telefon 42701705. Da vi løbende behandler ansøgningerne og lukker opslaget, når vi har ansat den rette, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 
Workplace
Roskilde


Søk på stillingen

Søknadsfrist: 



Spørsmål om stillingen
 
 
 
 

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn