Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. 

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.
Senior informationsarkitekt

BEC er på en af de mest interessante udviklingsrejser som IT-partner for finansvirksomheder i Danmark. Kvalitet, gennemsigtighed og sammenhæng i data er helt central på denne rejse. BEC vil øge indsigten yderligere i al den data vi behandler og du kan være med til at sætte dit præg på dette. 
 
Brænder du for informationsarkitektur? 
I Data Governance teamet, som du vil blive en del af, har vi en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Vi dyrker faglighed og humor, og er kendetegnet ved vores iver for at levere værdi og god service. Vi kan tilbyde dig et udfordrende job, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med informations- og datawarehouse modellering ved anvendelse af BEC’s referencemodel. Du kommer også tæt på BEC’s API’er (REST, Open API), Data Linage, Data Dictionary og Data Stewardship. 
 
Du kommer bl.a. til at arbejde med  
  • Drive udvikling og vedligehold af BEC´s data governance  
  • Facilitering og udførelse af informations- og datawarehouse modellering
  • Facilitering af brugen af BEC’s referencemodel og de industrimodeller vi anvender
  • Vejledning til udviklere og IT-arkitekter i datamodellering samt review heraf
  • Støtte til optimal behandling af information i strategiske leverancer
  • Design af API’er med forretningsmæssig struktur og begreber
  • Regulativer som fx persondataforordningen 
Din profil  
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT. Du har god erfaring med informationsmodellering, måske fra et tidligere arbejde som data- eller informationsarkitekt i den finansielle sektor eller et større konsulenthus, hvor du kan have arbejdet med referencemodeller som IFW og BIAN. Du evner at kombinere en forretningsmæssig domæneviden med skarp definition og modellering af information. Som person er du analytisk stærk og arbejder struktureret med fokus rettet mod målet og værdien for kunden. Du har et skarpt blik for både helheden og den vigtige detalje, og kan omsætte komplekse standarder til konkrete modeller og formidle dem. Du trives i et fagligt stærkt arbejdsmiljø og bidrager selv til at bibeholde den høje standard og har gode samarbejdsevner. Ansvar og at gå foran falder dig naturligt.   
 
En særlig arbejdsplads  
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, hvor der arbejdes i agile teams under rammeværket SAFe. Data Governance teamet er en Shared Service i BEC og består pt. af fire IT-arkitekter. Du får en hverdag præget af varierende arbejdsopgaver, sparring og tillid. Du får stor indflydelse på dit arbejde, kompetenceudvikling og mulighed for at præge operationelle og taktiske indsatser. Der er i den rolle ingen nævneværdig rejseaktivitet eller overarbejde. Vi har en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere også har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.  
 
Søg jobbet 
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC´er, så søg ved at klikke på ”Apply”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV -og er du frisk, så send gerne en lille video, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne Hauberg Aakjer, Teamleder på telefon 46382985 eller Maybrit Lind, Talent Acquisition Manager på telefon 42701705. Da vi løbende behandler ansøgningerne og lukker opslaget, når vi har ansat den rette, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 
Workplace
Roskilde


Søk på stillingen

Søknadsfrist: 



Spørsmål om stillingen
 
 
 
 

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn