DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom søger en studentermedhjælper til fundraising og administration

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom søger en ny studentermedhjælper til fundraising og administration.  DFUNK er i gang med en spændende proces, hvor der i den kommende tid vil være et særligt fokus på at systematisere og styrke vores arbejde indenfor fundraising samt understøtte kollegaer i administrative opgaver. Det er en enestående mulighed for at være med til at forme og udvikle en organisation, så den fremtidssikres og gøres mere bæredygtig. Det er derfor en rejse, som du skal have lyst til og mod på.  

  

Hvem er vi?  

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom er en ungdomsorganisation, der arbejder for unge, der er flygtet til Danmark, og som søger et fællesskab at være ung i, sammen med andre unge. Vi skaber sociale, faglige og udviklende landsdækkende fællesskaber. Vi tror på, at alle unge har ret til et værdigt og trygt liv – uanset juridisk opholdsgrundlag. Vores engagerede frivillige er en grundsten i organisationen og har en bærende rolle i alle aspekter af vores arbejde, hvilket kommer til udtryk ved diverse aktiviteter over hele landet.  

  

Opgaven  

Som studentermedhjælper for fundraising og administration får du en central rolle på sekretariatet med kontakt til mange kollegaer. Du vil skulle være en administrativ blæksprutte med ansvar for større og mindre opgaver. På fundraisingområdet vil du sammen med sekretariatslederen stå for det samlede overblik over behovet for fundraising i organisationen, og skrive mindre ansøgninger i samarbejde med projektledere for de eksisterende aktiviteter.  

  

Dine primære opgaver vil være:  

  • Hjælpe dine kollegaer med administrative opgaver på kontoret, herunder ansvar for hovedmailen samt overblik over IT-udstyr og systemer 

  • Bistå ledelsen i forberedelsen af landsbestyrelsesmøder 

  • Tovholder på større arrangementer, herunder DFUNK’s Landsmøde 

  • Holde et samlet overblik over fonde og løbende ansøgningsfrister  

  • Skrive mindre fondsansøgninger selvstændigt    

  • Udvikle værktøjer og redskaber, som kan styrke fundraisingarbejdet generelt  

  • Holde dig ajour med tendenser indenfor fondsverdenen og social- og flygtningeområdet.   

  

Vi forventer, at:   

  • Du er serviceminded og god til at indgå i samarbejde med kollegaer  

  • Du er detaljeorienteret og arbejder selvstændigt  

  • Du er en stærk skriftlig formidler og sætter en ære i god formidling og et godt skriftligt produkt  

  • Du arbejder systematisk og trives med overblik og struktur  

  • Du tager ejerskab over dine opgaver og dit arbejdsområde  

  •  Du er i gang med en relevant videregående uddannelse  

 

Vi tilbyder:  

  • At du bliver en del af et ungt sekretariat i rivende udvikling, hvor udvikling og sjov går hånd i hånd  

  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet og en god og uformel stemning  

  • En fleksibel og alsidig hverdag, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsuge  

  • En unik mulighed for at være en del af en organisation, som hver dag arbejder med at give unge med flugterfaringer de bedst mulige forudsætninger for at skabe et godt ungdomsliv i Danmark  

  • Kollegaer som er dedikerede, søde og alle bidrager til et positivt og tillidsfuldt arbejdsmiljø  

  • At du bliver en del af det helt nye civilsamfundshus (VOX), hvor vi bor sammen med 11 andre NGO’er med adgang til gode faciliteter (mødelokaler, fitnessrum, arbejdszoner mv.), frokostordning og sociale samt faglige aktiviteter på tværs af huset 

 

 Vi er et sekretariat på 20 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være det nye civilsamfunds hus (VOX) beliggende ved Lyngbyvej 100, 2100 København Ø ved Ryparken st. 

 

Arbejdstid, tiltrædelse og løn  

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt med ønsket tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juni 2026. Stillingen er tidsbegrænset og løber til 30. juni 2027. Du vil referere til vores sekretariatsleder Julie Nordberg Wilk.   

  

Ansøgning og CV  

Ansøgningsfristen er den 15. maj, og vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i uge 21. DFUNK ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.  
  
Yderligere information  
Læs mere om vores arbejde og resultater på www.dfunk.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Julie Nordberg Wilk på tlf. nr. 28956646 eller på mail julie@dfunk.dk. 




DRC’s evne til at sikre beskyttelse og assistance til flygtninge, internt fordrevne og interessenter afhænger af vores ansattes evne til at opretholde og promovere de højeste standarder af etisk og professionel adfærd i relation til DRC’s værdier og adfærdskodeks, inklusiv beskyttelse imod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. DRC udfører et omfattende og grundigt baggrundstjek som del af rekrutteringsprocessen. Besøg drc.ngo for at læse mere om hvad vi gør for at sikre robuste beskyttelsesmekanismer.

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers.


DRC Dansk Flygtningehjælp er en arbejdsgiver med lige muligheder for alle. Vi stræber efter at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø baseret på gensidig respekt for alle medarbejdere. Alle ansøgere tages i betragtning til ansættelse uden hensyntagen til race, alder, handicap, etnisk tilhørsforhold, nationalitet, religion, kønsidentitet, seksuel orientering, civilstand eller andre faktorer. Hos DRC hylder vi mangfoldighed og værdsætter vores medarbejdere for de mennesker, de er, og for deres unikke kompetencer, baggrunde og perspektiver. Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at ansøge!



SEND ANSØGNING


Ansøgningsfrist:
15-05-2026

Arbejdssted:
København

Afdeling:
DFUNK

Website:
drc.ngo


OM DRC INTEGRATION

DRC Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. DRC Dansk Flygtningehjælp blev stiftet i Danmark i 1956 og er i dag en international humanitær organisation med flere end 6000 medarbejdere og over 7000 frivillige. Vores vision er et værdigt liv for alle på flugt.

DRC Integration samler alle vores integrationsydelser inden for børn, familier, beskæftigelse, udvikling, vidensformidling og de frivillige i Danmark. Vi er dedikerede til at levere effektive og dokumenterede løsninger til flygtninge og etniske minoriteter og har det mest komplette ekspert-katalog af integrationsydelser. Vi samarbejder med kommuner og andre offentlige myndigheder, virksomheder, fonde og civilsamfundet om beskæftigelse samt børn, unge og familiers trivsel.