Regnskabsassistent

REGNSKABSASSISTENT TIL DANMARKS STØRSTE BØRSNOTEREDE EJENDOMS- OG SERVICEVIRKSOMHED

Er du en ildsjæl, der har styr på alle de daglige opgaver, som skal håndteres i en regnskabsafdeling? Sætter du en ære i, at dine opgaver bliver løst med høj kvalitet og inden for deadline? Er du en holdspiller, der gerne går forrest for at få samarbejdet i dit team til fungere optimalt? Og har du derudover stort fokus på at effektivisere og hele tiden sigte mod at kunne udføre din opgaver på en smartere måde? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som regnskabsassistent, hvor der er rig mulighed for at være med til at drive udviklingen i teamet.

Jeudans finansafdeling tæller ca. 30 dygtige kollegaer, og teamet du bliver en del af, består af 11 medarbejdere med erfaring inden for regnskab og bogholderi samt ejendomsadministration.

EN ALSIDIG ARBEJDSDAG MED EN STOR GRAD AF INDDRAGELSE OG FLEKSIBLE RAMMER

Dine primære arbejdsopgaver i forening med dine kolleger bliver:

  • Bogføring af finansbilag
  • Kontering af fakturaer i workflow
  • Kreditorbetalinger
  • Afstemning af bankkonti og mellemregninger
  • Udarbejdelse af afstemninger og dokumentation i forbindelse med kvartalsregnskaber
  • Momsangivelser
  • Likviditetsopgørelser
  • Fakturering af debitorer
  • Udsendelse af rykkere

ENGAGERET OG POSITIV REGNSKABSASSISTENT MED STORT DRIVE OG INTERESSE FOR EJENDOMME

Du er uddannet indenfor regnskab og har erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor du har arbejdet med bogføring og afstemninger. Vi arbejder i UNIK, men du kan sagtens overføre din viden fra andre systemer.

Som person er du struktureret, engageret og positiv i din tilgang til opgaver, og så er du god til at samarbejde bredt i organisationen.

Du skal kunne identificere dig med vores grundlæggende værdier – Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. Derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst i udførelsen af dit arbejde. Derudover er du også god til at opbygge relationer og trives med samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder samtidig med, at du er kundeorienteret og serviceminded.

Kan du nikke genkendende til ovenstående, så er du måske vores nye kollega.  

VI TILBYDER DIG

Du kan se frem til en udfordrende hverdag med fleksible rammer i en spændende virksomhed, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Din nye arbejdsplads finder du i vores flotte lokaler på Bredgade 30-34. Udover historiske lokaler centralt beliggende i hjertet af København, byder Jeudan på morgenmad, frokost- og aftensmadsordning i virksomhedens bistro, medarbejderaktieordning, massageordning, egen kaffebar, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder fordelagtige pensions- og sundhedsordninger og fem Jeudan-dage (ekstra fridage).

ER JOBBET NOGET FOR DIG?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Lene Mejer på telefon 4199 7895. Se mere om Jeudan her



Ansøgningsfrist:


Stillingstype:
Økonomi / Finans / Regnskab /Controlling

Arbejdssted:
Bredgade 30, København

Hjemmeside:
www.jeudan.dk



Kontaktperson: