Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Kan du ”sparke døren ind” og vil du være en del af vores succes på markedet for privatkunder & mindre erhverv? Så er du måske vores nye kollega med eget distrikt i trekantsområdet. 
Om jobbet 
Til spændende stilling med eget distrikt søger vi et udadvendt, vedholdende og kundeorienteret konkurrencemenneske, som udviser både engagement og motivation.  
 
Der er tale om en yderst selvstændig stilling, hvor der for den rette person er store indtjeningsmuligheder. Der køres primært ud fra egen bopæl, hvorfor virksomheden stiller internetadgang til rådighed på hjemmeadressen. 
 
Opgaverne
Du brænder for opsøgende salg og er i denne disciplin blandt de bedste på markedet. Du motiveres af dine ”sejre” og ønsker at være den bedste i dit team.  
 
Dine ansvarsområder bliver blandt andet salg og individuel rådgivning af G4S´produkter og koncepter samt ny-salg genereret ved opsøgende salgsarbejde. Hertil kommer opbygning af gode kunderelationer for yderligere emne generering.  
 
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erfaring med opsøgende salg og brænder igennem som sælger. Din adgang til kunden er sympatisk og troværdig og du arbejder helt generelt med et stort overblik og sans for forretning.  
 
Du kommunikerer ubesværet med alle typer af mennesker og optræder tillidsvækkende, kundeorienteret og serviceminded. Derudover er du velformuleret og har helt grundlæggende en god forretningsforståelse. 
 
Din "værktøjskasse"
Flere års erfaring med opsøgende og direkte salg ude hos kunden. Du lever og tænker salg og du er yderst proaktiv i din opdyrkning af nye kundeemner.  
 
Du er konkurrencemenneske til fingerspidserne, du trives med det kortsigtede salg og motiveres af dine salgsresultater.  
 
Derudover har du gennemslagskraft, er udadvendt og troværdig og du trives med at arbejde selvstændigt og drive tingene selv.  

Vi tilbyder 
En attraktiv og spændende stilling i branchens førende virksomhed, hvor du samarbejder med kompetente og specialiserede kolleger i et dynamisk og moderne miljø. Lønpakken forhandles individuelt og er sammensat af fast løn, provision uden loft, pension og bilordning.  
 
Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. 

Kontakt: Har du yderligere spørgsmål som ikke fremgår af opslaget, er du alt efter geografien, velkommen til at kontakte; Field Sales Manager: Jesper Madsen på telefon: 24 88 03 74, mandag-fredag ml kl. 9-15 
 
Ansøgningsfrist: Ansøgninger vurderes løbende og fristen er udløbet når dette opslag ikke mere findes på vores hjemmeside: www.g4s.dk 
 
Tiltrædelse: Snarest muligt, efter aftale 
 
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. 
Ansøgningsfrist:


Hjemmeside:
www.g4s.dk

Kontakt os