Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Om jobbet: 
Der er tale om en yderst selvstændig og spændende stilling, hvor du vil fungere som den primære kontakt mellem G4S Security Services og kunden. 
 
Du bliver ansvarlig for at medarbejderne på lokationer samt G4S Security Services, efterlever kontrakten med kunden, samt virksomhedens værdier og politikker. 
 
Ansvarsområder og opgaver: 
Overordnet ansvarlig for medarbejdere 
Daglig administrative ledelses opgaver 
Opfølgning på fastsatte KPI´er internt hos G4S og hos kunden 
Daglig bindeled mellem G4S og kunden samt agere daglige kontakt person direkte hos kunden. 
Du har det daglig ansvarlig for at vagterne på lokationen opfylder kundens krav således at kvaliteten af det udførte arbejde til enhver tid er i overensstemmelse med kundens politikker og procedurer. 
Månedlig rapportering af alle relevante aktiviteter, der har fundet sted i den foregående måned.  
Deltagelse på ugentlige og daglige ledermøder, hvor du rapporterer status på sikkerheden internt hos kunden. 
Planlægning af sikkerhedsløsninger ifbm. kundearrangementer.  
Hertil kommer ad-hoc opgaver af forskellig karakter.  
 
Fagligt og personligt: 
Vi søger en erfaren leder med minimum 5 års dokumenteret ledelseserfaring og personale- ansvar fra militæret, politiet eller tilsvarende inden for sikkerhed. 
Herudover forventer vi, at du har en formel uddannelse på minimum gymnasielt niveau eller en gennemført erhvervsuddannelse samt flere års erhvervserfaring. 
 
Engelsk på højt niveau er en forudsætning for at komme i betragtning og da kunden er lokaliseret i København, hvor du skal kunne møde op med kort varsel, har du optimalt set, bopæl i eller omkring Storkøbenhavn. 
 
Som menneske er du rummelig, udpræget diplomatisk, og meget klar i din kommunikationsform. Din evne til at vurdere og evaluere situationer effektivt er yderst veludviklet og du mestrer, at træffe hurtige men velovervejede beslutninger.  
 
Som leder er du coachende og motiverende og du formår at lede situationsbestemt, således at dine resultater i høj grad skabes via dine medarbejdere. Hertil kommer effektive mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, rutineret bruger af Microsoft produkter, udpræget sans for detaljer samt flydende sproglige færdigheder i dansk og engelsk.  
 
Det er en fordel, hvis du har bestået AMU kurset grundlæggende vagt. 
 
Vi tilbyder 
Et yderst interessant, selvstændigt og udfordrende job med gode karrierer og udviklingsmuligheder. Attraktive arbejdstider, hvor du arbejder 40 timer, fordelt på 4 dage om ugen fra mandag-fredag med en ugentlig fridag 
 
Lønnen er sammensat af god fast løn samt pensionsordning og adgang til virksomhedens udvalg af personalegoder.  
 
Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. Derudover kræver beskæftigelse hos den aktuelle kunde, en PET godkendelse. 
 
Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael B Larsen på telefon 21478934 mandag – fredag i tidsrummet 9-15  
 
Ansøgningsfrist: Ansøgninger vurderes løbende og stillingen kan søges så længe den er aktiv på www.g4s.dk 
 
Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale.  
 
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning 
Ansøgningsfrist:
01-12-2017

Hjemmeside:
www.g4s.dk

Kontakt os