Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Har du en teknologisk nysgerrighed, forståelse, og finder du det nemt at gennemskue kompleksitet? Trives du endvidere med kundeservice, så er du måske vores nye kollega i Remote Support. 
 
Om jobbet
Du bliver placeret i en stilling som Remote Supporter i vores tekniske support. Du får til opgave at hjælpe vore kunder i dagtimerne og skal være en del af et velfungerende team, som udfører telefonisk/skriftlig & remote support til vore privatkunder.  
 
Arbejdsopgaverne er primært at hjælpe, guide og vejlede vore private kunder, som har tekniske udfordringer, hvor løsningerne håndteres per telefon, per mail eller via remote-løsninger. Opgaverne løses i tæt dialog med vores produktudviklere, kundeservice samt serviceafdeling. 
 
Det er helt afgørende for succes i jobbet, at man ikke lader sig nøjes, at man hele tiden følger med udviklingen og i øvrigt finder det interessant, selv at finde og drive løsningerne. 
 
Om dig 
Nysgerrig og proaktiv er nok ord der ofte sættes på din person. Du har stor teknisk interesse og din indsats er helt klart defineret ved, at kunden altid skal have den bedste oplevelse.  
 
Du motiveres af at få puslespillet til at gå op, du tænker selvstændigt, er smilende, rummelig, fleksibel og du trives bedst i et tempofyldt miljø. Du lader dig ikke afskrække af KPI & SLA.  
 
Du prioriterer effektivt og skaber dig hurtigt et overblik over potentielle udfordringer og muligheder. Du sætter en ære i, at have et godt samarbejde med andre afdelinger.  
 
Fagligt
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, mens erfaring fra Remote, Teknisk Support, og ikke mindst kundeservice, vil være kardinalpunkter i vores udvælgelse.  
 
Du kommunikerer flydende på dansk, såvel skriftligt som mundligt, er vant til at skulle leve op til fastlagte KPIér og du har indgående erfaring med at anvende IT som arbejdsværktøj.  
 
Den primære arbejdstid er i tidsrummet 10.00-18.00 på hverdage.  
 
Vi tilbyder
Et afvekslende og selvstændigt job på fuldtid, hvor du samarbejder med kompetente og meget engagerede kolleger. Løn og pension i henhold til overenskomst samt store muligheder for at udfordre sig selv og påvirke arbejdsopgaverne.  
 
Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S Security Service A/S forudsætter, at du kan godkendes af politiet, jf. Lov om Vagtvirksomhed. 
 
Kontakt: Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Christiansen Bang på telefon 3120 2198 ml. kl. 08-16 på hverdage.  
 
Ansøgningsfrist: Ansøgninger vurderes løbende og fristen er udløbet når dette opslag ikke mere findes på vores hjemmeside: www.g4s.dk 
 
Tiltrædelse: Snarest muligt, efter aftale 
 
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. 
 
 
Ansøgningsfrist:
28-12-2017

Hjemmeside:
www.g4s.dk

Vores værdier