G4S Danmark
Projektleder/overmontør søges til spændende driftsopgaver hos G4S

Jobbet
Du vil, i tæt samarbejde med den lokale Installations leder, få ansvaret for installationsprojekter samt større udvidelser af sikkerhedsløsninger indenfor AIA, ITV samt ADK på Sjælland.

Ansvarsområder:  

  • Du får det fulde driftsansvar for dine projekter.
  • Du råder over faglig dygtige og dedikerede sikringsteknikere.
  • Ansvar for projekteringen.
  • Planlægning & allokering af ressourcer.
  • Sikring af fremdrift.
  • Løbende evaluering samt controller på projekterne.

Du arbejder meget selvstændigt og planlægger selv din arbejdsdag i en dagligdag med stor kontaktflade både internt i G4S samt til eksterne kunder, samarbejdspartnere og leverandører. 
 
Hvem er du?
Vi forestiller os en ansvarsfuld, loyal og kvalitetsbevidst person, som med sin selvstændige arbejdsform kan yde vores kunder en professionel og god service i en travl arbejdsdag, hvor opgaverne er forskellige fra dag til dag. 
 
Din "værktøjskasse"
Det er afgørende, at du er uddannet enten elektriker eller el-installatør med bredt kendskab til EL-fagets regler og metoder. Derudover er det nødvendigt, at du igennem tidligere job har opnået erfaring med projektledelse, og det vil være en stor fordel med kendskab til installation af AIA, ITV, ADK produkter.  
 
Du har flair for tal og papirarbejde, taler og skriver flydende dansk samt læser og forstår engelsk. Anvendelse af projektstyringsværktøjer har været en naturlig del af din hverdag og du trives med at arbejde med deadlines og tidsplaner generelt. 
 
Vi tilbyder 
Et afvekslende og spændende job i et inspirerende miljø, hvor du samarbejder med gode kolleger i en afdeling med gode arbejdsforhold og mulighed for efteruddannelse. Hertil kommer løn efter kvalifikationer, favorabel pensionsordning samt mulighed for firmabil på hvide plader. 
 
Ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed.   
 
Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.  
 
Har du yderligere spørgsmål?
Så kontakt Kim Müller Andersen. Alle hverdage fra 08-16 på telefon +45 23 62 94 75.
 
Ansøgningsfrist: Ansøgninger vurderes - og samtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning og bemærk, at der anvendes test med henblik på afklaring af det videre forløb. Stillingen kan søges så længe den er aktiv på www.g4s.dk   
 
Tiltrædelse: Snarest muligt, efter aftale. 
 
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. 
 

Start date
Start hurtigst muligt

Position category


Position type
Ledelse

Workplace
Sjælland

Contact
 
 
 
 


Follow us