Regnskab

Kom ikk’ til Elis, hvis du vil undgå at være en del af en dynamisk arbejdsplads hvor alle dage er forskellige. Men hvis du er klar til at lette anker og sætte kurs mod de spændende og mangeartede opgaver, så er vi lige noget for dig.

Drømmer du om at arbejde med økonomi i en international børsnoteret virksomhed i vækst med en ambitiøs CSR/ESG-agenda? Her bliver du en del af et stærkt udviklings- og læringsmiljø, hvor en medarbejder beskriver det sådan “Min leder er nærværende og giver målrettet sparring, så jeg udvikler mig i rollen.”

Om jobbet:
Hos Elis søger vi lige nu en ekstra Junior Financial Controller til vores hovedkontor i Søborg. Stillingen er nyoprettet og et led i at styrke regnskabsfunktionen i takt med forretningens udvikling.

Elis Danmark omsætter årligt for 1,8 mia. kr. og består af over 1.600 medarbejdere. Som Junior Financial Controller hos Elis Danmark vil du referere til Head of Accounting og blive en del af et fremtidsorienteret og ambitiøst team på ti kollegaer. Du vil arbejde med en bred vifte af regnskabsopgaver og få en solid introduktion til økonomifunktionen. Opgaverne omfatter blandt andet månedsrapportering, budgetprocessen, forberedelse af materiale til revisionen samt løbende afstemninger.

Derudover vil du fungere som økonomisk sparringspartner for enkelte fabrikschefer og hjælpe dem med at lukke deres månedsregnskab.

Hvem er Elis Danmark og hvad indeholder jobbet:
Finansiel Controlling hos Elis er mere end bare bogføring og revision. Det indebærer strategisk planlægning og effektiv problemløsning ved hjælp af IT-systemer og automatisering af regnskabsopgaver. Hos os handler det ikke kun om tal – det handler om at være en del af et team, hvor fællesskabet om opgaverne og hinanden prioriteres højt og hvor vi sammen spiller hinanden bedre. Vi investerer i et stærkt læringsmiljø, hvor du hele tiden udvikler dig og bliver skarpere i dit fag.

Primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejde månedsrapportering og forskellige budgetopgaver i tæt med Fabrikscheferne
  • Afstemning af månedsbalancer og medvirke til styring af et større regnskab.
  • Udarbejdelse af materiale til både intern- og ekstern revision.

I relation til jobbet er det en fordel, at du har:

  • Har en finansiel uddannelse som f.eks. HD, Cand.merc., eller anden relevant uddannelse og erfaring med økonomi.
  • Er en teamplayer med lyst til at indgå i et vidensdelende team samt flair og interesse for regnskab.

En karriere i Finance hos Elis med gode udviklingsmuligheder, engagerede kollegaer og motiverende lønpakke. Frister det dig? Hvis ja, så er mulighederne mange, og vi giver dig pladsen til at gribe dem. Her får du en hverdag med fremdrift, faglighed og fællesskab ->

  • Fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, samt mulighed for hjemmearbejde.
  • Firmatelefon, samt frugt- og massageordning.
  • Og mange andre medarbejderfordele: årlige arrangementer, sundhedstilbud, medarbejdertilbud og personaleforening.

Hvis du, ligesom vores kollegaer i videoen HER, har lyst til at være en del af et stærkt sammenhold, hvor vi har det sjovt i vores arbejde samtidig med, at vi yder god service for vores kunder, så venter vi på dig hos Elis ->

Vi glæder os til at modtage dit CV senest d. 21. maj 2026. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Matthiessen på mail: Morten.Matthiessen@elis.com. Da vi har svært ved at styre vores spænding og nysgerrighed, indkalder vi løbende til samtaler. Du bedes sende din ansøgning via linket på denne side eller via vores hjemmeside.

Som specialist vil du i forbindelse med invitation til 2. samtale blive bedt om at besvare en personanalyse og logiktest. Til samtalen vil HR deltage og give en tilbagemelding på resultaterne.