Kom ikk’ til Elis, hvis udvikling og gode relationer er ligegyldige for dig! Men hvis du gerne vil være en del af en virksomhed der har tillid til dig og giver dig mulighed for at udvikle dig, så er vi lige noget for dig.
Så har vi den helt rigtige rolle til dig, der vil omsætte din uddannelse til praktisk ledelse og sætte turbo på karrieren!
Vi søger en Management graduate, der efter 2 år og endt forløb er klar til at varetage en lederposition hos os. Rollen er særligt relevant for dig, der lige er blevet færdig med din kandidat på ingeniørstudiet og gerne vil kombinere analytisk tænkning, procesforståelse og ledelsesudvikling i en kommerciel kontekst. I Elis bliver du en del af en international børsnoteret vækstvirksomhed med tilstedeværelse i 31 lande og 55.000 medarbejdere.
Formålet med programmet er klart: at klæde dig på til at blive kommende leder i Elis. Gennem programmet arbejder vi målrettet med din udvikling, så du kan bruge din faglige ballast til at skabe stærke resultater sammen med vores medarbejdere til gavn for både kunder og forretning. 4 intensive projekter på 2 år - med ophold i udlandet Programmet består af et introforløb på en måned og 4 projektforløb på hver ca. 6 måneder. I introperioden kommer du rundt i virksomheden, besøger vores lokationer og får indblik i hele værdikæden – blandt andet gennem tid tæt på produktionen og med vores chauffører.
Projektforløbene vil typisk være optimeringsprojekter tæt på produktionen, hvor du arbejder med forbedringer af processer, flow, kvalitet, kapacitet, effektivitet eller arbejdsgange. Du omsætter analyser og anbefalinger til løsninger, der kan implementeres i driften, og du arbejder tæt sammen med ledelsen i de relevante afdelinger. Undervejs får du en mentor fra direktionen, og projekterne kan placeres over hele landet. Som minimum vil ét projekt foregå i et af vores søsterselskaber i udlandet.
Som Management Graduate kommer både dit personlige drive og din evne til at omsætte teori til praksis i spil. Du får en bred kontaktflade i hele organisationen, og der er således tale om en meget synlig rolle – både internt og eksternt.
Peter Gade, som er i gang med sit forløb siger: "Management graduate forløbet hos Elis giver mig mulighed for at arbejde med projekter, der er højt prioriteret i organisationen. Allerede fra dag ét har jeg fået ansvar og følt mig som en naturlig del af virksomheden. Jeg har hurtigt fået et godt indblik i forretningen, og det tætte samarbejde på tværs af afdelingerne har gjort, at jeg har opbygget et stort netværk internt. Elis er en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor man bliver støttet i både sin faglige og personlige udvikling".
Erfaring og kvalifikationer Mangfoldighed er en væsentlig del af Elis' DNA. Vi respekterer og lægger stor vægt på den faglige og personlige forskellighed, der er blandt vores medarbejdere, da det på mange måder bidrager til nytænkning.
I relation til dette job er det afgørende, at du har et kommercielt mindset og en kandidatuddannelse som ingeniør, eksempelvis inden for produktion, supply chain, procesoptimering, ledelse, operations eller en beslægtet retning. Du har enten netop afsluttet din uddannelse eller er tæt på at gøre det, da opstart er den 1. september 2026.
Du behøver ikke have mange års erhvervserfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og bruge din analytiske tilgang til at løse komplekse udfordringer i praksis. Du skal trives med at blive stillet over for store udfordringer, som du skal løse under tidspres. Det kræver overblik og evnen til at strukturere din tid – samt ikke mindst viljen til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt for at komme i mål.
Da du bevæger dig på alle niveauer, skal du kunne kommunikere lige godt med en direktør som med en ufaglært medarbejder. Her får du brug for en sund kombination af ydmyghed, nysgerrighed, fingerspidsfornemmelse og evnen til at møde andre med et smil. Samtidig skal du ikke være bange for at spørge løs, udfordre eksisterende måder at arbejde på og skabe relationer til mange forskellige mennesker.
Det ville være en fordel, hvis du har egen bil, da vi har 20 afdelinger fordelt i hele landet.
Vi tilbyder dig…
Er du klar til at tage det næste skridt?
Hvis du, ligesom Tina og Mathilde i vores video HER, motiveres af en hverdag med mange forskellige opgaver, elsker at tage ansvar for både mennesker og processer og har en naturlig nysgerrighed på, hvordan vi kan optimere hele kunderejsen – så er det dig, vi leder efter!
Hvis du har spørgsmål vedrørende jobbet eller vores virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte HR Business Partner Troels Krarup Petersen på troels.petersen@elis.com eller Peter Gade som er nuværende Managament Graduate på peter.gade@elis.com.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 26. Juli 2026.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2026 og afholder samtaler løbende.