Logo
Social- og sundhedsassistent med gruppelederfunktion
Application due20-05-2024

Se lige her!

Strandmarkshave er et populært plejehjem, som er kendt for anerkendende tilgang og godt værdiarbejde, der betyder, at beboerne er i centrum og medarbejderne er ansvarlige for at skabe betingelserne for, at beboerne kan få et meningsfuldt og værdigt liv. Plejehjemmet består af daghjem, tre plejeafdelinger, køkken, administration og teknisk service.

Vi søger en gruppeleder til 164, 1. sal. Du kan læse mere om Strandmarkshave her: strandmarkshave.hvidovre.dk. Og du kan se mere om os her: Job hos Strandmarkshave Plejecenter - Hvidovre Kommune (videotool.dk).

Om os

Vores ønske er at give beboerne muligheden for at leve et meningsfuldt liv ved at arbejde helhedsorienteret, rehabiliterende samt sikre, at beboerne har indflydelse på egen hverdag.

Vi sætter alle en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne trives i deres dagligdag ud fra deres individuelle behov og ønsker.

Afdelingen har 25 beboere og medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, samt en rengøringsassistent, en aktivitetsmedarbejder og en afdelingssygeplejerske. Afdelingen er opdelt i 2 grupper med hver sin gruppeleder.

Vi sætter stor pris på humor, tillid og ærlighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan blive ved med at skabe de bedst mulige forhold for beboerne.

Om opgaven

Som gruppeleder og social- og sundhedsassistent er du ansvarlig for at planlægge og uddelegere opgaver til gruppens medarbejdere i forhold til den enkelte medarbejders kvalifikationer. Desuden er det vigtigt, at du er fleksibel, da dine arbejdsopgaver desuden svinger mellem almene omsorgs- og plejeopgaver til mere akutte eller komplekse sygeplejeopgaver. Du skal sammen med afdelingslederen og gruppelederen i den anden gruppe sikre, at afdelingens ressourcer bruges optimalt og til gavn for hele afdelingen.  

Afdelingen får ny afdelingssygeplejerske pr. 15. maj - Marc Rosengaard Christensen, så I får sammen med gruppelederen i den anden gruppe en enestående mulighed for at bygge et nyt arbejdsfællesskab op.

Om dig

Vi ønsker dig, fordi du har faglig gennemslagskraft og har let ved at skabe dig et overblik og være med til at fordele personaleressourcerne. Du skal have flair for dokumentation samt hjælpe og støtte kollegerne til relevant dokumentation i Cura.

Vi har brug for dig, fordi du med din lyst til ansvarlighed, planlægning, faglighed og omsorg kan skabe en indholdsrig og tilfredsstillende dag for både beboerne, de pårørende, dine kolleger og andre samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du har et hjerte for ledelse og ældre mennesker og at du besidder en høj grad af empati og forstår med respekt for det enkelte menneske at tage udgangspunkt i de individuelle behov og varetage dem bedst muligt.

Du har faglig viden om geriatri og demens og har fokus på pleje, omsorg, aktivitet samt beboernes selvbestemmelse.

Du er opsøgende og fokuseret på at skabe et højt fagligt niveau.

Du er indstillet på udfordringer, forandringer og er god til at samarbejde.

Vi tilbyder:

  • En stilling på 35-37 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend.
  • En gruppeleder stilling på et veldrevet plejehjem, fuld af gode historier og stærke værdier.
  • Faglig dialog, refleksion og udvikling.
  • Gode kolleger, humor og samarbejde på tværs.
  • En fleksibel arbejdsplads med fokus på kvalitet, værdighed og respekt.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og FOA social og sundhed. Grundlønnen er løntrin 23 med mulighed for yderligere løntrin alt efter anciennitet, og der ydes et funktionstillæg for gruppelederfunktionen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til bestyrer Kim Knudsen på tlf. nr. 2936 7360 eller pr. mail: kku@hvidovre.dk eller gruppeleder Ümmügülsüm Tek på tlf. nr. 2936 7358.

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. maj 2024 og der afholdes samtaler i uge 22.

Praktiske oplysninger

Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.



Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Kim Knudsen 
Bestyrer
contacticon 36344740
contacticon 29367360
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Department
Plejehjemmet Strandmarkshave
Tavlekærsvej 164
2650 Hvidovre