Til boligafdeling beliggende i Hvidovre, søger vi en serviceminded, imødekommende og hjælpsom varmemesterafløser.
Ser du dig selv som en pligtopfyldende person med drive og engagement, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, så læs gerne videre.
Din hverdag består af mange forskelligeopgaver vedrørende bygningsdrift og vedligehold. Hovedparten af din arbejdstid vil være administrativt arbejde relateret til ejendomskontoret.
Du vil være den primære person, der udfører syn af boliger. Det er derfor en forudsætning at du har interesse for dette område. Der er flere ansatte, der har erfaring med syn af bolig, så du vil altid kunne få den rette hjælp og support, når du skønner det, bliver nødvendigt.
Den resterende tid udnyttes bl.a. til beboerservice og vedligeholdelse af grønne områder.
Som person forventes det. at du er dynamisk, løsnings- og handlingsorienteret.
Du trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver, og en arbejdsdag der sjældent er som dagen før. I hverdagen har man kontakt til beboerne og leverandørerne, og derfor kan du lide at have med mennesker at gøre. Du er en menneskekender med en høj tolerance for mange forskellige typer mennesker og personligheder.
Vi lægger vægt på at du
• Er selvkørende, handlingsorienteret og løser opgaverne
• Trives med ejendomsservice, herunder grønt arbejde
• Er fleksibel og omstillingsparat
• Er fortrolig med dansk i skrift og tale
• Har flair for brug af IT
• Kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
• Har kørekort til personbil
• Er god til at samarbejde og er klar til at yde Lejerbos beboere en god service
Lønforhold
Løn efter gældende overenskomst og lokalaftale.
Henvendelse
Send motiveret ansøgning og fyldestgørende cv via linket ”SØG STILLINGEN” til højre på siden. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist d. 01.11.2024. Vi indkalder til samtaler løbende. Spørgsmål kan rettes til lokalinspektør Arne Dimon på tlf. 3084 5957