Vil du indgå i en afdeling med højt til loftet, plads til udfoldelse og hvor ikke to dage er ens?
Søger du nye udfordringer og har du stærk regnskabsforståelse, så hører vi gerne fra dig.
Lejerbo søger nemlig en økonomassistent til forbrugsafdelingen i Valby, hvor service og ansvar er i højsædet. Jobbet er yderst selvstændigt, og vi kan love, at du får en afvekslende hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil være:
• Udarbejdelse af el, vand- og varmeregnskaber
• Afstemning af husleje samt andre afstemninger
• Varslinger
• Afdragsordninger
• PBS- betalinger m.v.
• Andre ad hoc-opgaver
Du får en travl dagligdag med telefonisk kontakt til mange beboere og beboerdemokrater, som har spørgsmål til deres forbrugsregnskaber m.m. Det kræver at du kan kommunikere med alle typer af mennesker og forstår at møde mennesker respektfuldt og i øjenhøjde. Det er vigtigt at du kan bevare overblikket i dialogen og altid fremstår professionel.
Du får 7 dygtige, imødekommende og hjælpsomme kollegaer. Du refererer til teamlederen for forbrugsafdelingen.
Hvem er du?
Du har en relevant økonomisk uddannelse eller et par års erfaring fra lignende stilling samt god regnskabsviden.
Flair for IT vil være en fordel, og kendskab til SAP ligeså – men det er ikke et krav.
Du er imødekommende, åben og udadvendt. Du har styr på og kan prioritere dine opgaver ligesom du arbejder systematisk og struktureret.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, at du har en proaktiv tilgang til dine opgaver og er en positiv kollega.
Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag, er vant til at arbejde med målsætninger og sætter en ære i at nå disse. Derudover har du et godt humør, der kan være med til at højne afdelingen endnu mere.
Vi tilbyder:
Løn efter gældende overenskomst, sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring, kantineordning samt massageordning.
Henvendelse
Send motiveret ansøgning samt cv via linket ”Søg stillingen” til højre på siden.
Stillingen er til besættelse snarest og samtaler holdes løbende.
Spørgsmål kan rettes til teamleder Maja Mirjanic på tlf. 3084 5241.