Sætter du en ære i at levere et godt stykker arbejde, og ser du dig selv som en pligtopfyldende person med drive og engagement, så læs gerne videre.
Til vores tre boligafdelinger i Hvidovre Midt søger vi nemlig en hjælpsom og imødekommende ejendomsfunktionær.
De primære opgaver består af vedligeholdelse af grønne områder, renholdelse af ud- og indvendige arealer, affaldshåndtering samt forefaldende opgaver. Derudover diverse beboerserviceopgaver i boligerne.
Som person er du dynamisk, løsnings- og handlingsorienteret. Du trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver og en arbejdsdag, der sjældent er som dagen før. I hverdagen har du kontakt med beboerne, og derfor kan du lide at have med mennesker at gøre.
Du vil indgå i en snevagtsordning fra 15. november til og med 15. marts.
Ejendomskontoret er placeret på adressen Arnold Nielsens Boulevard 26.
Du vil indgå i et team bestående af 13 medarbejdere; 1 lokalinspektør, 1 varmemester, 1 varmemesterafløser, 1 kontorassistent, 1 ejendomsservicetekniker samt 8 ejendomsfunktionærer. I alt servicerer vi 1.131 boliger.
Vi lægger vægt på, at du
• Er selvkørende, handlingsorienteret og løser opgaverne
• Trives med ejendomsservice, herunder grønt arbejde
• Er fleksibel og omstillingsparat
• Er fortrolig med dansk i skrift og tale
• Kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
• Har kørekort til personbil
• Er god til at samarbejde og er klar til at yde Lejerbos beboere en god service
Lønforhold
Løn efter gældende overenskomst og lokalaftale.
Henvendelse
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Spørgsmål kan rettes til varmemester Freddy Kvist på tlf. 3084 0565, eller lokalinspektør Arne Dimon på tlf. 3084 5957