Østjysk Bolig
Boligsocial familiebrobygger til Bispehaven

Vil du gøre en positiv forskel for børn, unge og familier gennem boligsocialt arbejde i Bispehaven?


Vi søger en engageret familiebrobygger, der vil være med til at styrke børn og unges muligheder i livet. Du bliver en del af en meningsfuld indsats, hvor du bygger bro mellem familier, fællesskaber og myndigheder i en helhedsorienteret tilgang.


Hvad tilbyder vi?
Som familiebrobygger i Bispehaven får du:
•    Mulighed for at præge en vigtig indsats – du arbejder forebyggende og styrker børn og unges trivsel og udvikling.
•    En alsidig hverdag – du veksler mellem direkte arbejde med børn, unge og familier, samarbejde med skoler og fritidsinstitutioner samt netværksarbejde.
•    Et dynamisk team – du bliver en del af en ambitiøs boligsocial helhedsplan, hvor vi arbejder tværsektorielt og samskabende.
•    Faglig udvikling – du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for familieindsatser, pædagogik og boligsocialt arbejde.

Om indsatsen
Den boligsociale helhedsplan i Bispehaven går ind i en ny fireårig periode fra 1. april 2025, hvor indsatsen får et stærkere fokus på tværgående samarbejde og helhedsorienteret arbejde.
Som familiebrobygger vil du – sammen med en kollega – stå for følgende indsatser:
•    Sprog- og trivselsindsats i hjemmet – hjemmebesøg hos familier med små børn for at styrke sproglig udvikling og trivsel.
•    Brobygning mellem skole, fritidsinstitution og hjemmet – deltagelse i samtaler mellem skole/fritidsklub og forældre, facilitering af forældrearrangementer og hjemmebesøg for at omsætte skolens forventninger til praksis i hjemmet.
•    Brobygning til foreningslivet og fritidsjob – hjælpe børn og unge ind i fritidsaktiviteter i samarbejde med Sport og Fritid samt støtte de ældste (13-17 år) i at få et fritidsjob i samarbejde med UC fritidsjob og daginstitutionerne i området.

Du vil være både aktivitetsmedarbejder, brobygger og facilitator i et tæt samarbejde med børn, unge, forældre og samarbejdspartnere.

Hvem er du?
Vi søger en kandidat, der har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund og erfaring med at arbejde med familier i udsatte positioner. Du motiveres af at skabe udvikling for børn og unge, og kan navigere i komplekse samarbejdsflader.
Vi forventer, at du:
•    Har erfaring med at engagere og inkludere sårbare familier i pædagogiske aktiviteter.
•    Er hjemmevant i foreningslivet.
•    Har interesse for og gerne erfaring med boligsocialt arbejde, forebyggelse og fællesskaber.
•    Er relationsstærk, tillidsvækkende og kan skabe tryghed for familier. 
•    Kan rumme mange typer beboere og har forståelse for forskellige opfattelser af ’det gode liv’.
•    Er en stærk formidler og kan kommunikere klart og imødekommende med både børn, forældre og samarbejdspartnere. 
•    Er struktureret og kan bevare overblikket, selv når opgaverne er mange
•    Trives i et alsidigt arbejdsmiljø med skiftende arbejdstider og opgaver.

Praktisk information
•    Ansættelse: 1. april 2025 – 31. marts 2029. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
•    Arbejdstid: 37 timer/uge, inkl. aften- og weekendarbejde (typisk én sen dag om ugen).
•    Arbejdsplads: Lokalt i Bispehaven, sammen med helhedsplanens øvrige medarbejdere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Malene Lassen-Struck, leder af den boligsociale helhedsplan i Bispehaven, på tlf. 30 84 50 64 eller mail mallas@lejerbo.dk.
Ansøg allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
 

Application due
21-02-2025

Start date
01-04-2025

Work hours
Fuldtid

Position type
Boligsocial

Position category


Workplace
Region Midtjylland

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]


Follow us