Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Erfaren Softwareudvikler

Erfaren softwareudvikler til nyudvikling af systemer

Vil du være med til at styrke JO Informatiks position på markedet – så de kan fortsætte med at levere lækre og anderledes løsninger til deres kunder?

Grundet stor efterspørgsel fra deres kunder har JO informatik travlt og søger derfor en dygtig og erfaren .NET udvikler til deres team beliggende i Helsingør. Virksomheden er førende leverandør af it-løsninger til smart håndtering af store mængder data og dokumenter.

JO Informatik er en innovativ softwarevirksomhed, der designer og udvikler it-løsninger til private virksomheder, kommuner, regioner, ministerier og styrelser.

Deres kerneområde ligger indenfor udvikling af software til digital forvaltning, digitale arkiver, integrationer, selvbetjening, korttjenester, kvalitetskontrol, dokumentkonvertering og OCR-behandling. Derudover har de stor kendskab til offentlige grunddata, og arbejder meget med GIS og geodata.

Nyudvikling, sparring og lækre løsninger

Du bliver del af et udviklingsteam, hvor høj faglighed opnås gennem sparring og dynamisk interaktion med kollegaerne. Du kommer med en solid viden fra tidligere og deler gerne ud af din viden.

JO informatik er i gang med mange spændende projekter, hvorfor du med reference til direktøren primært kommer til at arbejde med nyudvikling. Derudover bidrager du til produktudvikling samt forretningsdrevne løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Du evner at læse og oversætte kravspecifikationer til brugbart kodesprog, og igennem sparring samt brug af dine erfaringer udvikler du løsninger på højt niveau.

Foruden nyudvikling vil du også skulle samarbejde med kollegaerne for at præge egne og deres arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne vil desuden indeholde en vis kontakt med kunder, hvorfor du med en servicemindet tilgang supporterer dem med forskellige problematikker.

Solid erfaring og den rette personlighed

Vi ser gerne, at du har en længerevarende teknisk uddannelse og minimum 5 års erfaring med backend og/eller frontendudvikling samt et godt overblik over C# og .NET funktionalitet og begrænsninger. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har erfaring med Azure. JO Informatik arbejder primært med Microsoft teknologier.

Igen har du kendskab til MS MVC, er det ligeledes en fordel. Det vigtigste er, at du har solide erfaringer i C# og .NET og har viljen samt lysten til hele tiden at ville forbedre dig på området.

Virksomhedens kunder er primært på det danske marked, hvorfor du skal kunne tale og skrive flydende dansk, så du ligeledes har mulighed for at læse og forstå danskskrevet kravspecifikationer uden problemer.

Du evner at tænke i større sammenhænge, er analytisk og har teknisk overblik. Du er ligeledes en tålmodig sjæl, der arbejder struktureret, er selvigangsættende og målrettet.

Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar for dine arbejdsopgaver og har respekt for deadlines.  Foruden dette skal du være en god holdspiller og kunne lide at arbejde sammen med både front- og andre backend-udviklere, drift og UX designer.

 

JO Informatik tilbyder

En arbejdsplads i lækre og lyse lokaler beliggende tæt på Helsingør Station og gode parkerings faciliteter. Fagligt stærke kollegaer med forskellige kompetencer og baggrunde og derigennem varierede og anderledes løsninger og udviklingsmuligheder.

Du får skønne kollegaer og en flad struktur med mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Læs mere om virksomheden på  http://www.jo-informatik.dk

Interesseret?

Kan du se dig selv i ovenstående så send din ansøgning og cv til IMC Business Consulting via linket nedenfor. Bemærk, at du får automatsvar. Vi håndterer ansøgningerne løbende. Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte rekrutteringskonsulent Eskil Larsen eller Zenia Lotus Hansen på tlf. 46 74 10 64.




IMC Business Consulting A/S er en landsdækkende konsulentvirksomhed bestående af rådgivere, som er specialiseret i rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder inden for strategirådgivning, organisationsudvikling, leder- og medarbejderudvikling samt rekruttering og udvælgelse. Siden 1995 har vi løst større og mindre opgaver nationalt og internationalt. Klik her for øvrige ledige stillinger