Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Piccoline / Piccolo
Vi søger en ansvarsbevidst og serviceminded piccoline/piccolo til vores hovedkontor. Er du fyldt med go’ energi kan denne stilling blive din!  
 
Som piccoline/piccolo er du husets hjælpende hånd og du sætter en ære i at være effektiv, serviceminded og i at arbejde med høj kvalitet. Ikke en dag vil være ens og du vil få mange forskelligartede opgaver i en hverdag blandt gode kolleger.  
 
Typer af opgaver  
En stor og vigtig del af jobbet er, at du skal medvirke til at kontoret altid ser godt ud, da du af dig selv ser detaljerne.   
 
Dine opgaver bliver derudover bl.a.:  
• Pakning og forsendelse af merchandise og produkter
• Lettere køkkenopgaver, herunder mødeforplejning samt tømning af opvaskemaskine mv.  
• Håndtering af post og frankering  
• Indkøb af kontorartikler mv.  
• Budkørsel  
• Diverse ad hoc opgaver for alle husets afdelinger, som er en stor del af jobbet  
 
Arbejdssted: Lystrup ved Århus  
 
Dig som person  
Vi forestiller os, at du f.eks. er i gang med et sabbatår forud for valg af uddannelse og at:  
• Du har et højt energiniveau og trives med en travl hverdag  
• Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en god ordenssans  
• Du er service-minded og forstår at planlægge din tid  
• Du er ikke bange for at ”tage fat”  
• Du har kørekort til bil og er en tryg billist 
• Du udstråler go’ energi  
 
Vi tilbyder  
Du kommer til at indgå i et professionelt team, i et ungt og uhøjtideligt miljø. Stillingen er på 37 timer og er tidsbegrænset til 31. juli 2018. Løn- og ansættelsesvilkår som matcher vores kvalifikationskrav.  
Tiltrædelse gerne sidst i juli, så du får oplæring ved nuværende piccoline.  
 
Du må meget gerne lave en kort videopræsentation af dig selv og sende denne sammen med din ansøgning. 
 
Ansøgningsfrist: 18. maj 2017  




 



Om CULT
CULT blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen, som på det tidspunkt selv kørte produkter ud til kunderne fra sin fars garage i Egå ved Aarhus.

I dag står CULT bag store og anerkendte brands som MOKAÏ, SHAKER og energidrikken CULT ENERGY, som sælges og markedsføres på en lang række markeder over hele verden.

Virksomhedskulturen er fortsat ung og uhøjtidelig, og er gennemsyret af CULTs slogan ”Good energy always wins”.




Produkter









Kontakt

Birgitte Hother Rønn 
Administrative Assistant