Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Junior Salgskonsulent New Bizz
CULT er en ambitiøs virksomhed, som hele tiden arbejder på at styrke markedsandelen for egne produkter. Vi lever og ånder for at gøre tingene på vores egen måde, både på produktsiden og markedsføringsmæssigt, og vi søger nu 2 nye kollegaer fyldt med go’ energi og salgstalent.
 
Som Junior Salgskonsulent New Bizz får du ansvar for opsøgende B2B salg til nyt kundesegment. 
 
Jobbet 
Der er tale om 2 nyoprettede fuldtidsstillinger af et halvt års varighed, med mulighed for fastansættelse. Med bilen som dit mobile kontor vil du dagligt besøge og udvikle nye eller eksisterende kunder i dit område. Du bliver en del af et professionelt salgsteam og du vil blive sat godt ind i produkter og salgsprocesser. Du kan med den rigtige indstilling, go’ energi og en engageret indsats gøre en forskel og sætte dit eget præg på jobbet. 
 
Dine opgaver bliver bl.a.
  • Ansvar for at opsøge nye kunder med henblik på at sælge CULT produkter ind 
  • Daglige kundebesøg 
  • Ordreoptagelse 
  • Udvikling og sikring af optimalt samarbejde, service, værdiskabelse og god kommunikation i relation til kunderne. 
  • Videregive information om CULT produkter og markedsføringsaktiviteter til kunderne 
  • Indtaste og vedligeholde kundeinformationer
 
Der oprettes 2 distrikter: 
Jylland/Fyn – bopæl i distriktet 
Sjælland – bopæl i distriktet 
 
Personen 
Det vigtigste er, at du har et naturligt salgstalent og et højt drive. Salgserfaring vil være en fordel, men er ikke et krav og vi forventer ikke mange års erhvervserfaring.
 
Du er en dygtig kommunikator og et udpræget konkurrencemenneske, som vil stortrives med at have sit eget salgsområde, men som samtidig er helt opmærksom på værdien af at være en del af et team. 
 
Du er udadvendt og har en god evne til at skabe relationer og ikke mindst vedligeholde dem. Du er i stand til at planlægge og arbejde selvstændigt samt god til at se nye muligheder. Bruger af officepakken.
 
Vi tilbyder 
Du får mulighed for at komme med på en spændende rejse i en dynamisk virksomhed præget af engagement og passion. Vi tilbyder et udfordrende og ansvarsfuldt job og mulighed for personlig udvikling. 
 
CULT har desuden et særligt DNA, som indebærer et positivt mindset, hvor der fokuseres på muligheder og vi tør udfordre og gøre tingene anderledes og så er vi ”young at heart”. 
 
Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesforhold og en lønpakke der modsvarer de opstillede krav. CULT stiller bil til rådighed. Du vil indgå i firmaets pensions- og tryghedsordning herunder sundhedsforsikring. 
 
Ansøgning 
Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ønsket opstart januar 2018. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen”. Ansøgninger behandles løbende. 
 
Husk at sende os en kort salgstale på video via ansøgningsskemaet.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.




 



Om CULT
CULT blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen, som på det tidspunkt selv kørte produkter ud til kunderne fra sin fars garage i Egå ved Aarhus.

I dag står CULT bag store og anerkendte brands som MOKAÏ, SHAKER og energidrikken CULT ENERGY.

Virksomhedskulturen er fortsat ung og uhøjtidelig, og er gennemsyret af CULTs slogan ”Good energy always wins”.




Produkter









Kontakt

Malene Kastrup 
HR Manager
+453840 0058