Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Randers
Opsøgende landbrugskundechef, som brænder for at styrke dansk landbrug
Del på:
I Vækstfondens landbrugsteam har vi brug for en ny kollega til at løfte vores mange spændende arbejdsopgaver, herunder opgaver i landbrugets nye lånefond, Dansk Landbrugskapital. Brænder du for at styrke dansk landbrug, er du nysgerrig og udadvendt af natur? Så kan du være vores nye landbrugskundechef med ansvar for at identificere og opsøge nye virksomheder.
 
Om jobbet 
Som landbrugskundechef med udadvendte, opsøgende opgaver får du en enestående mulighed for at arbejde med landbrug, akvakultur og fiskeri. Dit mål er – sammen med teamet – at få virksomhedernes samlede finansiering til at falde på plads ved hjælp af et lån fra Vækstfonden.
 
I vores landbrugsteam får du ansvar for løbende at identificere og opsøge nye landbrugsvirksomheder med behov for finansiering. Som led i det opsøgende arbejde vil du skulle foretage kreditvurderinger og forhandle lånevilkår i samarbejde med dine kolleger. Den efterfølgende pleje af porteføljen tager andre i teamet sig af. 
 
Som team er vi aktive og imødekommende sparringspartnere for dansk landbrug, penge- og realkreditinstitutter samt landbrugets rådgivningsvirksomheder. Vi samarbejder derfor tæt med blandt andre L&F, SEGES og DLBR. Opsøgende aktiviteter og løbende pleje af relationer til virksomheder og samarbejdspartnere er af samme grund en vigtig del af jobbet. 
 
Om dig 
Du brænder for at styrke landbruget og har derfor lyst til at være katalysator for at løse landbrugets aktuelle finansieringsudfordringer. Du har en positiv indstilling og er god til at opdyrke nye kontakter. Det falder dig derfor også helt naturligt at arbejde med at identificere og opsøge nye virksomheder. Det er vigtigt at du motiveres af at være opsøgende, da det vil være din primære opgave. Som person er du positiv, handlekraftig og målrettet, og du besidder en udpræget evne til at tænke i utraditionelle løsninger.  
 
Du har erfaring med landbrugsfinansiering fra den finansielle sektor eller landbrugets rådgivningscentre, gerne suppleret med en HD eller lignende uddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at du:
 
  • har bred økonomisk indsigt og/eller krediterfaring med landbrugsvirksomheder 
  • er analytisk med viden om nøgletal på landbrugets primære produktion 
  • har kendskab til forretningsplaner både i mindre og større virksomheder, herunder hvad der skaber værdi og vækst i landbruget 
  • har et bredt netværk blandt finansieringsinstitutter og virksomheder 
  • har lysten til at udbygge de sociale medier for Vækstfondens landbrugsteam. 
 
Vi tilbyder 
Vi tilbyder et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og ambitiøs organisation i rivende udvikling. Omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Der vil være rig mulighed for faglig sparring både i teamet og resten af Vækstfondens organisation.
 
Du vil få base på vores kontor i Randers. Løn efter kvalifikationer.  
 
Ansøgning 
Har du kompetencerne, og kan du se dig selv i rollen som sparringspartner for landbruget? Så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket hurtigst muligt og senest mandag den 27. marts 2017. Vi glæder os til at høre fra dig!  
 
1. samtaler vil foregå på vores kontor i Randers, og 2. samtaler vil foregå på vores kontor i Hellerup. 
 
Har du spørgsmål, kan du kontakte landbrugskundechef Lene Gade Hovmøller på tlf. 20 15 51 85. 
 
Læs mere om landbrugsteamet på Facebook: ”Vækstfonden – Landbrug” og på vf.dk. Bemærk, at vi også søger en ”Landbrugskundechef med passion for at pleje en spændende portefølje” til vores kontor i Randers.  
 
Om Vækstfonden 
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 17 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.  
 
Har du spørgsmål?
Lene Gade Hovmøller 
Landbrugskundechef
M +45 20 15 51 85
 
M
 
M
 
M

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist:
27. marts 2017

Samtaler:
Afholdes i april

Tiltrædelse:
Snarest muligt