Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Hellerup
Legal Advisor til Vækstfondens juridiske afdeling
Del på:
Til en nyoprettet stilling søger vi en kollega, der sammen med resten af vores juridiske team i Hellerup, arbejder med finansiering til spændende vækstvirksomheder.
 
Om stillingen
I Vækstfonden får du en enestående mulighed for at arbejde med de juridiske problemstillinger, som relaterer sig til finansiering af små og mellemstore vækstvirksomheder. Dit primære ansvarsområde bliver vores forretningsområde for lån, garantier og kautioner, hvor du hurtigt får ansvar for selvstændigt at løse opgaver. 
 
Som Legal Advisor spiller du en helt afgørende rolle i at få finansieringssager til at lykkes, og du vil kunne se de konkrete resultater af de løsninger, du er med til at skabe. Du får brug for alle dele af din faglige og personlige værktøjskasse, og du kommer i berøring med en lang række formueretlige emner. Som en del af Vækstfondens juridiske afdeling vil du: 
 
  • først og fremmest blive rådgiver og tæt sparringspartner for forretningsområdet VF Lån, garantier og kautioner, hvor du i samarbejde med to af dine kolleger – den ansvarlige Legal Director og den anden Legal Advisor – håndterer forskellige problemstillinger inden for særligt obligationsret, selskabsret og kreditret  
  • løbende rådgive og undervise de kundeansvarlige medarbejdere i juridiske problemstillinger samt være med til at videreudvikle Vækstfondens produkter 
  • komme i kontakt med mange forskellige aktører i dansk erhvervsliv 
  • på sigt få mulighed for at blive involveret i Vækstfondens øvrige forretningsområder inden for fonds- og direkte investeringer 
 
Om dig 
Du har et højt fagligt niveau og erfaring inden for formueretten. Du skal kunne fungere som brobygger og være god til at samarbejde på alle niveauer. Dertil er det vigtigt, at du har gennemslagskraft og gode kommunikative evner i rådgivningssituationen. 
Vi lægger vægt på, at du allerede har nogen erfaring med at rådgive og desuden har indsigt i forhandling af kontrakter, og det vil være et plus, hvis du har kendskab til insolvensret og virksomhedsoverdragelser. 
 
Vi forventer, at du: 
 
  • er uddannet cand.jur./cand.merc.jur. med 1-4 års erfaring fra et advokatfirma, en virksomhed, en bank eller lignende - er du en dygtig, nyuddannet jurist med relevant erfaring fra et studiejob, og har du stor lyst og energi til at lære, kan du dog også være den rette kandidat
  • kan tænke juridiske løsninger ind i en praktisk sammenhæng og har kommerciel forståelse  
  • trives i en udadvendt rolle, er åben og imødekommende og har en høj personlig integritet 
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt, struktureret og resultatorienteret 
  • er en holdspiller  
  • er positiv og tager det gode humør med på arbejde.  
 
Hvad tilbyder Vækstfonden? 
Med dig på holdet tæller vores juridiske afdeling syv jurister og en Management Assistent. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger, der værdsætter en hverdag præget af gensidig tillid og opbakning, selvstændighed i opgaveløsningen og ikke mindst humor. Omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. 
 
Vækstfonden tilbyder et fagligt udfordrende og afvekslende job i en ambitiøs organisation, så der vil være gode muligheder for at udvikle både dine juridiske, forretningsmæssige og personlige kompetencer.  
 
Med reference til Head of Legal vil du få stort selvstændigt ansvar og faglige udfordringer. Opgaverne spænder vidt, og vi prioriterer muligheden for sparring og udvikling højt. I juridisk afdeling er vi involveret i alle fondens forretningsområder. Vi samarbejder derfor på tværs af afdelinger og spiller en central rolle i såvel udvikling af finansieringsprodukter samt konkrete finansieringssager. 
 
Du får løn efter kvalifikationer. 
 
Lyder jobbet som noget for dig? 
Så upload din ansøgning, CV og andre relevante bilag via ansøgningslinket hurtigst muligt og senest den 31. august 2017. Vi ønsker stillingen besat snarest og indkalder derfor løbende til samtaler. 
 
Du er velkommen til at kontakte Head of Legal Morten Westh Naldal på 40 84 30 93, hvis du har spørgsmål til stillingen. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig! 
 
Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk. 
Har du spørgsmål?
Morten Westh Naldal 
Head of Legal
M +45 40 84 30 93
 
M
 
M
 
M

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist:
31. august 2017

Samtaler:
Afholdes løbende

Tiltrædelse:
Snarest muligt