Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Privatkunderådgiver til Spar Nord Roskilde
Motiveres du af at skabe resultater og suveræne kundeoplevelser sammen med dygtige kolleger i et attraktivt markedsområde, så er du måske vores nye kollega.  
 
Vi søger derfor en ny kollega til privatkundeteamet, der vil være med til at give kunderne en 5-stjernet bankoplevelse og som stortrives med at etablere stærke kunderelationer og dermed bidrage til vores positive vækst i Spar Nord Roskilde.  
 
I Spar Nord Roskilde er vi i alt 29 medarbejdere fordelt på privat og erhverv samt Formuecenter Øst. Vi sidder alle i samme hus på Københavnsvej 65, hvilket gør at vi har et godt samspil med hinanden og kunderne.  
 
Privatkundeteamet består af 14 medarbejdere – 15 med dig – og du bliver en del af et hold, hvor vi er gode til at trække på hinandens faglige kompetencer, hvilket bidrager til den bedst mulige bankoplevelse for vores kunder.  
 
Du vil fra start få tildelt en mindre kundeportefølje, som du yder ambitiøs og nærværende rådgivning til samtidig med, at du arbejder målrettet på at tilføre nye kunder til porteføljen.  
 
Hvem er du?  
Du er som person en teamspiller, der er god til at bringe egne og kollegaers kompetencer i spil.  
 
Du er udadvendt og møder kunderne med et åbent sind og et glimt i øjet. Du er god til at tilpasse dig den enkelte kunde, så de oplever en personlig interesse for dem og deres behov for bankløsninger.  
 
Du er god til at pleje og aktivere dit netværk for på den måde at skabe relationer til nye potentielle kunder.  
 
Du har sans for gode forretninger og trives godt med stor selvbestemmelse og frihed til at skabe din egen og bankens succes.  
 
Du skal være klar til et job, hvor forandringer er en del af hverdagen og hvor du er klar til at udvikle nye kompetencer, når bankens strategiske tiltag skal implementeres og realiseres.  
 
Vi forventer, at du har en bankfaglig baggrund og har erfaring med rådgivning til privatkunder indenfor bolig, pension og investering. Vi ser det som en fordel, hvis du er kendt i Roskilde og omegn.  
 
Det tilbyder vi dig:  
 
  • Du bliver en del af et kompetent team, der tager ansvar for kunderne og støtter hinanden fagligt
  • Du får mulighed for at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger i din hverdag
  • Du får løbende konstruktiv feedback, så du kan udvikle dig personligt og fagligt
  • Du er i stand til at bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Du får en række attraktive personalevilkår  
 
Vil du med på holdet?  
Har du lyst til at være en del af et ambitiøst hold med højt til loftet, så send os din ansøgning. Fristen er 18. august, men vi afholder løbende samtaler.  
 
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte privatkundechef Klaus Jørgensen på telefon 6120 0433 eller direktør Kasper Overgaard Bæk på telefon 2527 0590.  
 


Ansøgningsfrist:
18-08-2017

Afdeling:
Roskilde

Arbejdssted:
Københavnsvej 65, Roskilde

Hjemmeside:
www.sparnord.dk

Kontaktpersoner:
Kasper Overgaard Bæk
direktør
46340567
25270590
Klaus Jørgensen
privatkundechef
46340502
61200433