Her kommer ingressteksten
Dygtig og omstillingsparat sekretær til direktionssekretariatet
Interesserer du dig for direktions- og bestyrelsesbetjening, har du lyst til at understøtte topledelsen i en af Danmarks største erhvervsorganisationer og trives du med at balancere flere opgaver på én gang?

Så er du måske vores nye kollega i Dansk Erhvervs Direktions- og Strategisekretariatet. Med stillingen kommer du helt tæt på at understøtte topledelsen og bestyrelsen og får samtidig et indgående kendskab til hele organisationens arbejde.

Jobbet
Direktions- og Strategisekretariatet er et centralt omdrejningspunkt for at understøtte den adm. direktør, direktionen og bestyrelse samt at være et bindeled for hele Dansk Erhverv.

Du bliver en del af et sekretariat bestående af syv kollegaer, som er et centralt omdrejningspunkt for at understøtte direktionen, bestyrelsen, forretningsudvalget, formandskabet og har ansvaret for den årlige generalforsamling. Derudover er sekretariatet ansvarlig for at udvikle og implementere Dansk Erhvervs strategi.

I Direktions- og Strategisekretariatet er hverdagen travl og omskiftelig, og det er derfor afgørende, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger, at du kan holde hovedet koldt og er struktureret i måde at arbejde på.

Som sekretær kommer du blandt andet til at varetage:

  • Kalender- og mailstyring, planlægning og koordinering af møder med eksterne og interne samt rejsebestillinger
  • Planlægning af forretningsudvalgsmøder, bestyrelsesmøder samt Dansk Erhvervs årlige generalforsamling
  • Bidrage til planlægning og afvikling af ledermøder og medarbejdermøder
  • Læse korrektur på skriftligt materiale

Med i bagagen har du
Vi forestiller os, at du har en relevant kontoruddannelse, og at du er enten nyuddannet eller har et par års erfaring fra en virksomhed, det offentlige eller en interesseorganisation.

Derudover lægger vi særlig vægt på, at du:

  • Har stærke kompetencer indenfor skriftlig kommunikation
  • Kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret uanset opgavens form og omfang
  • Kan balancere flere opgaver på én gang med respekt for ofte korte deadlines
  • Respekterer fortroligheden i arbejdet
  • Er detaljeorienteret og struktureret

Vi lægger desuden vægt på, at du er glad, positiv og serviceminded samt har lyst til at bidrage til at styrke den gode holdånd i afdelingen, hvor vi i fællesskab spiller hinanden gode.

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Tiltrædelse: 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger hos chef for direktions- og strategisekretariatet Kristian Dambo-Korch på 4064 9242 eller krda@danskerhverv.dk.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”Ansøg” senest den 26. maj 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.

Stillingstype:
Fuldtid

Arbejdssted:
Slotsholmsgade 1, 1216 København K

Hjemmeside:
www.danskerhverv.dk



Kontaktperson
Kristian Dambo-Korch 
Chef for Direktions- & Strategisekretariat

Telefon
4064 9242

E-mail
 

Telefon

E-mail
 

Telefon

E-mail
 

Telefon

E-mail

Application deadline

26-05-2024