Financial Controller

”Hvorfor skulle jeg søge jobbet?”

Det skal du, fordi du får mulighed for at gøre det du er bedst til, i veldefinerede rammer som du selv får indflydelse på, med en entydig ansvars- og opgaveplacering, klare mål og gode interne processer. Du får mulighed for selvstændigt at løse opgaver med afsæt i en god og opsøgende dialog med dine tre kolleger i økonomiafdelingen. Du vil ligeledes være i løbende kontakt med kolleger i UK og Frankrig hvortil alt rapportering foretages. 

Dine kolleger ser frem til, at du deler din viden og din erfaring og gerne bidrager med forslag til forbedringer af processer og værktøjer.

Vi står overfor en implementering af bl.a. Power BI, hvori du vil få en stor rolle.

Du får mulighed for at yde den gode service, du anser for vigtig, og din positive tilgang til opgaver og kolleger vil blive højt værdsat, ikke mindst når der skal løftes i flok.

Tidssvarende, lyse lokaler i Middelfart med udsigt til begge lillebæltsbroer, kaffebar og rundstykker om fredagen tæller nok også på plussiden.

 

”Hvilke opgaver vil der ligge på mit skrivebord?”

  • Momsafstemning og indberetning
  • Indberetning til Danmarks Statistik
  • Balanceafstemning
  • Kvalitetssikring af bogføring iht. rapportering til moderselskabet (Altrad Group)
  • Intercompany afstemninger
  • Deltagelse i udarbejdelse af månedlig rapportering samt halv- og helårsregnskaber
  • Udarbejdelse og rapportering af Key Performance Indicators (KPIér)
  • Deltagelse i udarbejdelse af budgetter og forecast
  • Deltagelse i likviditetsbudgetter og opfølgning herpå
  • Deltagelse i optimering af processor og implementering af Power BI
  • Deltagelse i ESG rapportering
  • Diverse ad hoc bogholderi-opgaver

 

”Hvilke kvalifikationer forventes?”

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men den vil naturligt tage afsæt i økonomi. Det er vigtig du kender opbygningen af en resultatopgørelse og balance og har flair for tal og it. 

Du behersker dansk og engelsk i tale og skrift, er selvfølgelig en ”Excel-haj”, og har du kendskab til Business Central 365 og Power BI, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

 

”Hvad med det praktiske?”

Du får reference til Finance Director, Anja Kristiansen, og arbejdsstedet er Nyvang 16 i Middelfart. Du kan tiltræde snarest og senest den 1. november 2024, gerne før.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anja på telefon 64 47 13 13. 

Hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed med fokus på sikkerhed, kvalitet i opgaveløsningen, ansvarlighed og naturligvis det gode resultat, skal du blot sende dit cv - dette gøres ved at trykke "søg stillingen"

Altrad Services A/S er en virksomhed som primært beskæftiger sig med vedligeholdelse af energi-infrastruktur. Størstedelen af virksomhedens aktiviteter foregår i olie/gas industrien i den danske sektor af Nordsøen, men Altrad Services A/S løser også en lang række opgaver onshore på eksempelvis Crossbridge Energy i Fredericia og Novo Nordisk i Kalundborg. Altrad Services A/S beskæftiger flere end 850 medarbejdere og har kontorer i Middelfart, Esbjerg, Vissenbjerg og Kalundborg. Virksomheden indgår i Altrad Services UK, Ireland & Nordics og er en del af en privatejet fransk koncern med flere end 50.000 ansatte.
Application due


Start date


Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
 
 
 
 
Follow us