Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Stærke TV-journalister til Kontant
Har du lyst til at gøre en forskel i den bedste sendetid? Brænder du for den skarpe TV-fortælling med noget på hjerte? Så er du kommet til det rette sted!  
DR1’s undersøgende forbrugermagasin Kontant søger journalister, som uge efter uge vil være med til at afdække væsentlige historier, som berører danskerne og deres pengepung.  
Kontant er et af DR1s stærkeste brands, og 40 gange om året leverer vi kritisk, undersøgende forbrugerjournalistik i primetime på DR1. Vores ambition er at være tæt på forbrugernes hverdag og lave historier, der betyder noget for mange.  
Programmet er i en rivende udvikling, og vi arbejder hver uge på at gøre vores TV-fortælling spændende og vedkommende, ligesom vi løbende inddrager vores brugere og seere på dr.dk og sociale medier.  
 
Vi søger to journalister/tilrettelæggere til produktionen af programmet.
 
Vi forventer, at du:
  • har dokumenteret erfaring med undersøgende journalistik
  • har en stærk fortællelyst og erfaring med produktion på tv, gerne i længere formater
  • hele tiden er på jagt efter den gode historie og er indstillet på at gå den ekstra mil for at lave de bedst mulige programmer
  • har en høj etisk standard og ved, at en sag har flere sider
  • kan tænke nyt og originalt og er klar til at udfordre og udforske måden, man fortæller kritisk forbrugerjournalistik på
  • har gode samarbejdsevner og trives i et tæt redaktionelt fællesskab

Vi tilbyder en redaktion, hvor humøret er højt og tonen uformel, og hvor vi konstant sparrer med hinanden om de historier, vi arbejder med.

Kontantredaktionen består foruden redaktør og vært af 8 uddannede journalister, og vi har faste fotografer og redigeringsteknikere tilknyttet. Vi hører under DR Dokumentar, som vi samarbejder med i det daglige.  

Dit arbejdssted er DR i Aarhus.  
DR huset i Aarhus er også hjemsted for Livsstil & Samfund, redaktionen for velfærd og DR Østjylland, som dagligt producerer til TV Avisen. Dertil en ny kulturredaktion og B&U – og fra starten af 2018 DR Sporten og Vejret.  
Vi er optaget af, at vores medarbejdere har mulighed for at udvikle sig løbende, og vi tror på, at mobilitet mellem vores afdelinger er en væsentlig del af den udvikling. Derfor vil det være et plus, hvis du også er klar på at afprøve andre formater og fortællinger inden for afdelingens eller DR Aarhus’ mure.  
 
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 9. maj, og vi holder samtaler umiddelbart herefter.  
Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.  
Du er velkommen til at kontakte redaktør Dennis Kragelund, 61697999, dekr@dr.dk , eller redaktionschef Steen Jensen, sjs@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.  
 
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk, via opslaget på dr.dk  
 
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
DR1’s undersøgende forbrugermagasin Kontant søger journalister, som uge efter uge vil være med til at afdække væsentlige historier, som berører danskerne og deres pengepung.

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Aarhus N

Afdeling:
DR Danmark

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Dennis Kragelund 
61697999
 
 
 





Application deadline


09-05-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN