Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Redaktionsleder
Redaktionsleder til DR Syd
 
Vil du være med til at bestemme, hvad danskerne i den sydlige del af landet skal snakke om og gå op i?
Vil du være den, der går forrest på en velfungerende, ambitiøs redaktion, når journalistikken skal defineres, projekter skal sættes i søen og kolleger skal motiveres?
Evner du at gøre DR Syds historier så perspektivrigt og appetitlige, at de stryger i TV-Avisen og Radioavisen – noget der kræver, at du kan se det store perspektiv, sadle om og også tænke digitalt?
Hvis ja, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
 
På DR Syd har vi allerede en redaktionsleder, men vi søger nu en lige så kompetent makker. På skift sætter I kursen på dagen, I arbejder med de større satsninger, tænker flermedielt og holder håndværket ved lige ved også i mindre omfang at indgå i den journalistiske produktion.  
 
Hvem er vi?
DR Syd laver primært radio til P4, men også en mindre, fast stab af tv-folk har base på reaktionen i Aabenraa. På ugeplan har vi fat i ca. 65 pct. af alle syd- og sønderjyder via P4 Syd & Esbjerg. Her hører de dagens vigtigste regionale og nationale nyheder og bliver inddraget i fortællingerne.
Glæde ved landsdelen og fokus på den regionale vinkling af historierne er kendetegnende for alt det, vi laver. Den primære mission er at levere relevant radio, der rager og rører vores lyttere på en såvel seriøs som varieret og fængslende måde i timenyhederne og i de værtsbårne flader. Det gælder både på hverdage og i weekenden.
Men vi er mere end radio. Vores dagsordensættende regionale nyheder bliver delt på dr.dk og Facebook, DR Syd tilbyder arrangementer, der knytter lytterne til det, DR Syd og DR står for. Vi har det nordlige Tyskland som et naturligt interesseområde, og vi er begyndt at arbejde med bl.a. podcast.    
 
Ansvar og arbejdsopgaver
Som redaktionsleder har du ideer og talent for nyheder. Du har også et øje for redaktionen som helhed. Du har lyst til god ledelse og flair for radio. Det er et job med stor indflydelse. I det daglige vil du lægge den journalistik linje og indgå i et tæt redaktionelt ledelsesfællesskab med din leder-kollega og med DR Syds redaktionschef. Du vil desuden arbejde med udvikling af den daglige nyhedsjournalistik og tage del i konceptudvikling og strategiimplementering. 
Ca. 35 dygtige og engagerede kolleger glæder sig til at arbejde sammen med dig i vores moderne mediehus i Aabenraa. Der ud over har vi en redaktion i landets femte største by, Esbjerg.   
 
Vi forventer, at du:
  • har tæft for nyheder og vil sætte en dagsorden med din journalistik 
  • er uddannet journalist og er vild med radio 
  • har lyst til ledelse og evner at løfte medarbejderne
  • har fingeren på pulsen i forhold til digitale og sociale medier 
  • har viden eller interesse for, hvad der rører sig i samfundet og i særdeleshed i Syd-, Sydvest- og Sønderjylland 
  • kan motivere, inspirere og stille krav i en travl hverdag og bevare overblikket i en stresset situation - uden at blive spor sur 
  • finder det naturligt at bo i sendeområdet  
 
Det er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.   
Kontakt:
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Alle DRs adresser har røgfrit indendørs miljø. 
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Kirsten Elley, kiel@dr.dk, 28 54 79 29. 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfrist: Fredag den 18. august kl. 12.
Samtalerne finder sted i Aabenraa den 23. august.    
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
Det rette job, hvis du har lyst til god ledelse og flair for nyheder og radio. Det er et job med stor indflydelse.

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
Aabenraa

Afdeling:
DR Danmark

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

 
 
 
 





Application deadline


18-08-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN