Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Salgs- og marketingchef
Kan du sælge billetter ?  
 
DR Koncerthuset søger salgs- og marketingchef  
 
På kun 8 år har DR Koncerthuset etableret sig som et ledende københavnsk spillested, med mere end 300 koncerter om året og mere end 300.000 gæster.  
 
DR Koncerthuset er en integreret del af DR Byen, og hjemsted for DR kor og orkestre, en række radio- og tv-shows samt mere end 150 enkeltstående koncerter om året. Dertil kommer DR Musikariet, som står for mellem 50 og 100 årlige arrangementer for børn og unge. Og endelig er DR Koncerthuset ramme om en række kommercielle forretningsområder, herunder rundvisninger og udlejninger, konferencer og events.  
 
DR Koncerthuset er en del af DR, men fungerer samtidig som en selvstændig kommerciel enhed, der opererer på markedsvilkår. Vores kommercielle omsætning afgørende, og derfor er stillingen som salgs- og marketingchef en central strategisk funktion.  
 
Vi søger en salgs- og marketingchef, der har evnen til at fortsætte DR Koncerthusets flotte vækst, og viljen til at række ud efter nye rekorder.  
 
Salgs- og marketingchefen er ansvarlig for DR Koncerthusets marketingteam, salgsteam og kundecenter/box office. Chefen har således, med direkte reference til koncerthuschefen, det fulde ansvar for at DR Koncerthuset opnår sine kommercielle salgsmål.   
 
Stillingen rummer flg. ansvar og opgaver:  
  • Branding, marketing og billetsalg af DR SymfoniOrkestret og DRs øvrige kor & orkestre, i tæt samarbejde med ensemblernes kunstneriske ledelse.  
  • Overordnet ansvar for cross-channel marketing på diverse platforme, herunder den digitale kunderejse, SoMe, CRM og CEM, samt løbende udvikling af loyalitetskoncepter og abonnementssalg.  
  • Branding og markedsføring af DR Koncerthuset som både et klassisk koncerthus i verdensklasse og en levende og mangfoldig destination for unikke musikalske oplevelser i alle genrer.  
  • Marketing og billetsalg for enkeltstående koncerter med turnerende artister på tværs af genrer.  
  • Branding og markedsføring af DR Koncerthusets tilbud for børn og unge, herunder DR Musikariet.  
  • Opfyldelse af DR Koncerthusets økonomiske mål, herunder antallet af solgte billetter, udlejninger, rundvisninger og andre kommercielle produkter.  
  • Salg af billetter til DRs øvrige publikumsarrangementer, også udenfor DR Koncerthuset.  
  • Budget- og personaleansvar for ca. 20 medarbejdere i DR Koncerthusets Salgs- & Marketingenhed. Med personaleansvaret følger ansvaret for medarbejdernes faglige uddannelse og udvikling, og for at DRs personalepolitik, værdier, overenskomster, sikkerhedsregler mv. overholdes.  

DR Koncerthusets salgs- og marketingenhed har over de seneste år gennemgået en omfattende omlægning til brand- og loyalitetsbaseret kunderettet marketing på digitale platforme, med fuld anvendelse af CRM, Direct Mail, web- og mobilløsninger. Den ny chef skal, i samarbejde med salgs- og marketingsteamet, videreudvikle og omsætte denne omlægning i resultater, og præsentere yderligere øget omsætning i de kommende år.  
 
Salgs- og marketingchefen indgår i DR Koncerthusets ledelsesgruppe, og har ansvaret for at medvirke til udvikling af nye forretningsområder og operationel og økonomisk optimering af Koncerthusets forretning og opgaver. Samtidig fordres et tæt og tillidsfuldt samarbejde med DRs kor og orkestre, som er DR Koncerthusets væsentligste bruger og samarbejdspartner.  
 
Vi forventer at du er en god teamplayer, og evner at indgå i et respektfuldt samarbejde med medarbejdere og lederkolleger. Desuden kræver vi flg. faglige og personlige kvalifikationer:  
  • Solid kommerciel erfaring med branding, salg og markedsføring af kulturelle oplevelser.
  • Erfaring med digital markedsføring (CEM, CRM, SoMe), gerne fra en større organisation.          
  • Erfaring med anvendelse af datamodeller i markedsføring.  
  • Forståelse for samspillet mellem offentligt finansieret og kommerciel virksomhed.  
  • Erfaring med planlægning og gennemførelse af store komplekse processer med mange interessenter og fagligheder involveret.  
  • Fortrolighed med budgetlægning og -overholdelse, regnskabsafslutning mv.  
  • Kreativ tænkning, analytisk sans og stærke forhandlings- og kommunikationsevner.  
  • Samarbejdsevne og indlevelse i de meget forskellige miljøer og kulturer, der mødes og trives i DR Koncerthuset, herunder forståelse for såvel kunstneriske som kommercielle miljøer og sammenhænge.  
  • Evne og mod til at uddelegere ansvar til selvkørende medarbejdere.  
  • Motiverende og anerkendende lederstil.  
  • Evne til at holde hovedet koldt og hjertet varmt, også under hektiske og kaotiske forhold.  

Arbejdssted: DR Koncerthuset, København. Med metro lige til døren. Vi arbejder i fælleskontor.  
Kontakt: Du er velkommen til at kontakte Koncerthuschef Leif Lønsmann på llm@dr.dk eller telefon 20120312, hvis du vil vide mere om stillingen.  
 
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk via www.dr.dk/om-dr/job.  
Ansøgning og tiltrædelse snarest muligt.  
 
 
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
Kan du sælge billetter? DR Koncerthuset søger salgs- og marketingchef

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR Koncerthuset

Afdeling:
DR Kultur

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

 
 
 
 





Application deadline


01-09-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN