Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Visionær redaktionschef til ny stor redaktion for Historie, Tro og Perspektiv
Redaktionen:  
 
Historie, Tro og Perspektiv er en ny redaktion i DR, der samler nogle af DRs stærkeste tv-producenter og tilrettelæggere fra vores Historie, tro og reportageredaktioner. Målet er at skabe en ny redaktion, der med sit kryds af kompetencer sætter helt nye standarder for, hvordan man giver den aktuelle dagsorden perspektiv, gør historien aktuel og skaber et nyt stærkt miljø om formidlingen af tro og eksistens i et moderne liv. Redaktionen skal stå solidt på danskernes værdigrundlag, sætte det i perspektiv og turde udfordre det i markante og originale fyrtårne og formater. Med fokus på TV og digitale medier.
 
Du vil komme til at arbejde med en redaktion på omkring 50 mennesker med en række stærke tv-producenter i spidsen. Producenter, der er kendt for programmer som Christianias børn, Børn på Bistand, Muslimske Pigers Dagbog, Jason og Noah og en lang række arkivbaserede dokumentarer. Producenternes opgave er at sikre den højst mulige faglige kvalitet. Din opgave er at sikre, at producenterne kan sætte de stærkeste hold af kompetente medarbejdere med en klar strategisk retning, solide rammer og høj trivsel. I en medievirkelighed, der er i løbende forandring.  
 
Samarbejde på tværs:  
 
Historie, Tro og Perspektiv arbejder tæt sammen med DR Kulturs seks øvrige redaktioner, der blandt andet tæller en ny stærk digital kulturredaktion, Ung og Event. Redaktionerne arbejder med fælles strategisk ledelse og en række tværgående understøttende processer. Det betyder, at vi til enhver tid kan agere strategisk og agilt med vores brugere og effektivt sammensætte de rigtige hold til udvikling og produktion på tværs af redaktionernes stærke kompetencer. Du vil derfor jævnligt komme til at lede tværgående projekter på tværs af fagligheder og platforme. Du bliver desuden en afgørende del af det strategisk arbejdende chefhold, der sammen løfter ambitionen om DR som markant kulturinstitution.  
 
Dit hovedansvar bliver:  
  • At skabe en stærk redaktion med brugere, indhold og faglighed i fokus – og modet til at gå nye veje  
  • At sikre, at din redaktions arbejde når DR1 med store kulturfyrtårne og markante formater  
  • At redaktionen er en vigtig leverandør til DR2 med skarpe innovative og debatskabende formater  
  • At redaktionen er en vigtig leverandør til DRK med originale og levende formater  
  • At redaktionen har kontinuerligt fokus på brugerne og på relevant indhold på relevante platforme  
  • At skabe en målrettet transformation fra høj tv-faglighed til høj stream-faglighed  
  • At arbejde i et tværgående chef-team med innovation på tværs af redaktioner og kompetencer  
 
Vi søger:  
 
Vi søger en hamrende dygtig personaleleder og stærk mediefaglig chef, der kan lede og give plads til medarbejdere med en høj indholdsfaglighed, og som kan løfte sin redaktions arbejde ind i en ny stærk kulturdagsorden. Vi forventer, at du har en journalistisk baggrund med flere års erfaring og resultater med at lave og ikke mindst lede formater, der har gennemslagskraft og sætter dagsorden. Vi forventer, at du kan lede på tværs af platforme og at du har erfaring med at indgå i tværfaglige chefteams. Du skal have evner og lyst til både at løfte Historie, Tro og Perspektiv – og til at løfte en stor og fælles opgave for kulturstoffet i DR.  
 
Vi lægger vægt på, at du har:  
  •  Stærke ambitioner og forståelse for DRs vigtige rolle som kulturinstitution og kulturbærer  
  •  Strategisk tæft og erfaring med at lede og eksekvere mediestrategi  
  •  Erfaring med ledelse af redaktionelle miljøer
  •  Erfaring med at lede stærke fagligheder  
  •  Evner for klar strategisk kommunikation  
  •  Veludviklede samarbejdsevner på tværs  
  •  Selvironi og humor i en chefgruppe, der ikke arbejder med fløjlshandsker, men griner en del!  

 

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder,  
religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.  
Du er velkommen til at kontakte Ledende redaktionschef Henriette Ladegaard, hrt@dr.dk, 20885444, hvis du vil vide mere om stillingen.  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i  
DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.  
 
Kontakt
Henriette Ladegaard  
20885444  
Ansøgningsfrist  
18. August  
FAKTA OM JOBBET  
Kort beskrivelse af jobbet:  
DR Kultur søger en visionær redaktionschef til en ny stor redaktion: Historie, Tro og Perspektiv  
Stillingstype:  
Fuldtidsansættelse  
Arbejdssted:  
DR Byen  
Afdeling:  
DR Kultur  
Hjemmeside:  
www.dr.dk/job  
 
 
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
DR Kultur søger en visionær redaktionschef til en ny stor samlet redaktion for Historie, Tro og Perspektiv

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR Byen

Afdeling:
DR Kultur

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Henriette Ladegård-Pedersen 
20885444
 
 
 





Application deadline


31-08-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN