Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
DR Nyheder søger TV-journalist i Aalborg
DR Nyheder vil gerne sætte større TV-tryk på historier om videnskab og den nye teknologi, der er i fuld gang med at forandre både vores arbejds- og privatliv, uanset om det handler om selvkørende biler, robotter eller 3D-producerede organer.  
 
Derfor søger vi en dygtig TV-journalist, der kan hjælpe DR Nyheders kommende viden- og tech-korrespondent med at producere velfortalte og fængende historier om fx ny teknologi, klima og medicin/sundhed.  
 
Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med videnskabsjournalistik, men det vigtigste er, at du er en dygtig tv-fortæller, der både kan producere den skarpe TV-A-nyhed på dagen og det perspektivrige 21 Søndag-indslag.  
 
Stillingen er hjemmehørende i Aalborg, hvor du fysisk bliver placeret på DR Videns redaktion, hvor ca. 20 medarbejdere leverer indhold til dr.dk og P1.  
 
Organisatorisk hører stillingen hjemme på Erhvervs- og Økonomiredaktionen i DR Nyheder, så du bliver samtidig en del af en af Danmarks bedste erhvervsredaktioner.  
 
Hvis du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef på E&Ø Bjørn Lambek på 2854 4617 eller lamb@dr.dk.
 
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.  
 
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
DR Nyheder søger en dygtig TV-journalist, der kan hjælpe DR Nyheders kommende viden- og tech-korrespondent med at producere velfortalte og fængende historier om fx ny teknologi, klima og medicin/sundhed.

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
Aalborg

Afdeling:
DR Nyheder

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Bjørn Lambek 
28544617
 
 
 





Application deadline


24-10-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN