Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Produktionsleder til DR Sporten
Produktionsleder til DR Sporten
I forbindelse med vores flytning til Aarhus leder vi efter en stærk produktionsleder, der både kan hjælpe med dagligdagens mindre projekter og være produktionsleder på store events som VM i fodbold, public viewing events med mere.
 
DR Sporten er en stærk redaktion med en klar mission om at understøtte det nationale fællesskab gennem formidling af sport. Du kommer til at arbejde med masser af glade, ambitiøse og passionerede mennesker.
 
Din rolle er at sikre vores planlægning af produktioner. Du kommer til at indgå i et lille produktions- og vagtplanlægningsteam bestående af en produktionsleder og en vagtplanlægger. I tre dækker som udgangspunkt ind for hinanden. Og det forventes derfor du hjælper vagtplanlæggeren og omvendt.
 
Du skal være stærk i Excel, budgetter og økonomiopfølgning. Være en stærk forhandler. Kunne sætte dig ind i og formidle komplicerede broadcastmanualer fra eksempelvis IOC og FIFA og forstå, hvordan man omsætter disse til godt tv og digitalt indhold. Samt ikke mindst have fuld fokus på altid at sætte stærkeste hold.
 
Vi står overfor et af de mest spændende og udfordrende år i vores historie. Otte dage efter flytningen til Aarhus skal vi dække Vinter OL, og inden for et halvt år har vi også afviklet en stor sportssommer med blandt andet VM i fodbold og European Championships på tallerkenen. Dertil kommer et klart mål om at DR Sporten med flytningen skal dække mere dansk sport. Det bliver med andre ord hamrende sjovt.
 
Stillingen har ansættelsesstart 1. januar. Der er tjenestested i Aarhus. Og fristen for at søge er 23. oktober klokken 13. Vi glæder os til din ansøgning.
 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte produktionsleder Annemie Ingvorsen på 2854 4608 eller apn@dr.dk.
 
DR Sporten er en del af DR Nyheder og bliver sammen med DR Vejret fra 1.2.2018 flyttet til Aarhus, som den del af DRs ambition om at dække hele Danmark. DR Sporten får til huse i DRs eksisterende lokaler på Olof Palmes Allé, men kommer også til at have et studie på havnen i Aarhus.
 
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
DR Sporten søger en stærk produktionsleder, der både kan hjælpe med dagligdagens mindre projekter og være produktionsleder på store events som VM i fodbold, public viewing events med mere.

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
Aarhus

Afdeling:
DR Nyheder

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Anne-Mie Ingvorsen 
 
 
 





Application deadline


23-10-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN