Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Administrations- og souschef til DR Drama

DR Drama er DRs internationalt anerkendte dramaafdeling, som skaber fiktion i verdensklasse med et stærkt public service-DNA til hele Danmark, og som samtidig fungerer som væksthus for en stærk talentudvikling inden for dansk film og tv.

DR Drama tæller cirka 25 fastansatte medarbejdere, en lang række freelancere og indgår også i co-produktioner med andre danske og internationale produktionsselskaber. Afdelingen producerer bl.a. søndagsdrama til DR1 – senest Bedrag og Arvingerne – og i denne sæson Herrens Veje.

Vi søger en administrations- og souschef til DR Drama, som kan indgå i tæt samarbejde med dramachefen, understøtte dennes kunstneriske ledelse og forestå økonomiske, driftsmæssige og administrative ansvarsområder. Du bliver en central del af et team, der arbejder strategisk langsigtet med konceptuel kunstnerisk udvikling af såvel formater som produktionsformer. I en tid hvor international fiktion er markant til stede i den danske offentlighed, er det DR Dramas opgave at udfolde DRs strategiske linje og public service værdier i den danske dramatik.

Administrations- og souschefen refererer til dramachefen og har det overordnede ansvar for den daglige drift i DR Drama: At sikre professionel administration og økonomistyring, at varetage interne og tværgående processer og at indgå proaktivt i det tværgående ledelsesarbejde i DR Kultur.   

Dine vigtigste arbejdsopgaver er:

  • Trivsel og personaleansvar for DR Dramas medarbejdere

  • En sikker og balanceret økonomistyring

  • En effektiv, fleksibel og transparent drift

  • Samarbejde med den øvrige film- og tv-branche – nationalt og internationalt

  • Varetage tværgående processer, analyser og implementeringer på tværs i DR

     

Din profil:

  • Erfaring med driftsledelse i et kunstneriske miljø

  • Stærke samarbejds- og forhandlingsevner

  • Stor produktionserfaring fra film- og tv-branchen

  • Stærke økonomi- og styringskompetencer

  • Robust og resultatorienteret 

  • Lyst til at arbejde og indgå strategisk i en stor organisation som DR

     

For yderligere oplysninger kontakt konstitueret souschef Lene Nordin på mail leno@dr.dk.


OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
DR Drama tæller cirka 25 fastansatte medarbejdere, en lang række freelancere og indgår også i co-produktioner med andre danske og internationale produktionsselskaber. Afdelingen producerer bl.a. søndagsdrama til DR1

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR Byen

Afdeling:
DR Kultur

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

Lene Nordin 
leno@dr.dk
 
 
 





Application deadline


06-11-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN