Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Reporter til DR Østjylland
DR Østjylland er DR tættest på østjyderne. Vi dækker de ti østjyske kommuner på fire platforme: P4, TVA, dr.dk og sociale medier. Vi har fokus på at give østjyderne egenhistorier, og vi laver radio sammen med østjyderne. Vores bedste historier skal ud til resten af landet. Hver dag.

Ansvar og arbejdsopgaver
Du kommer til at lave masser af regional journalistik og veksle mellem at have radiovagter og TVA-vagter. På radiovagterne er du eksempelvis reporter, og dermed laver du indhold baseret på egne ideer til radio, dr.dk og sociale medier. Eller du er vært – enten på nyhederne eller fladen.
På TVA-vagterne arbejder du tæt sammen med en redaktør i DR Byen. Du kan være live både i TV-Avisen eller i Radioavisen, indsamle stof, researche og skrue et godt indslag sammen. Med eller uden korrespondent.
  
Din profil   
  • Du er uddannet journalist
  • Alt starter med den gode ide. Så dem skal du have mange af, og du skal være klar til at kæmpe for at få dem i mål. 
  • Du ser mange og nye muligheder i regional journalistik
  • Du plejer selvfølgelig dit kildenetværk i Østjylland. Både de kilder med kasketter på og de borgere, som du møder på din vej.       
  • Du er sulten efter at få dine historier ud på alle platforme, så alle ser eller hører dem fra Gedser til Skagen.
  • Du er en dygtig tv-fortæller og kan få det umulige til at ske og få logistikken til at gå op.
  • P4 udvikler sin form og du følger med og har nye ideer.

Vi tilbyder
På DR Østjylland kommer du til at arbejde sammen med dygtige kollegaer, som du kan sparre med, som vil skærpe dig og som du kommer til at holde af at være sammen med.
Som en del af redaktionen har du en reel mulighed for at gøre en journalistisk forskel, og du kan boltre dig indenfor flere stofområder og discipliner.
Vi er hele tiden i gang med at udvikle vores form og indhold og du kommer med på den spændende, udfordrende og sjove rejse.
Du bliver en del af en redaktion, som har masser af samarbejde med de øvrige distrikter, DR Nyheder og resten af huset i Aarhus og i DR Byen.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. 
 
Du kommer til at arbejde på DR Østjylland på Olof Palmes Allé i Aarhus N  
 
Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Gitte Kvist på gek@dr.dk eller 2854 7432, hvis du vil vide mere om stillingen.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.
 
Du søger ved at klikke på ”Søg job” i højre side.
 
Ansøgningsfristen er d. 24. november kl 12. Vi holder samtaler d. 28. november.
OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.
FAKTA OM JOBBET
Kort beskrivelse af jobbet:
Iderig TV-A- og radioreporter søges

Stillingstype:
Fuldtidsansættelse

Arbejdssted:
DR Østjylland

Afdeling:
DR Danmark

Hjemmeside:
www.dr.dk/job



Spørgsmål til stillingen

 
 
 
 





Application deadline


24-11-2017



 PRINT



Tip en ven   TIP EN VEN