Har du lyst til at være med til at forme fremtidens produktioner i DR? Så er det måske dig, vi søger som produktionsleder. DR’s produktionsafdeling er i rivende udvikling. Vi arbejder strategisk med at skabe mere fleksible, effektive og sammenhængende produktionsformer, der understøtter nye formater, flere platforme og en bedre udnyttelse af vores samlede kapacitet på tværs af DR.
Vi søger en produktionsleder med stærke projektlederkompetencer, som kan drive komplekse produktioner sikkert fra idé og planlægning til optagelse, post-produktion og endelig levering. Du får en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og tydelige rammer og i at samle redaktion, teknik, post-produktion og eksterne samarbejdspartnere om fælles mål.
Stillingen kombinerer klassisk produktionsledelse med projektlederopgaver, hvor du skal drive projekter fra start til slut. Det betyder, at du ikke alene skal have styr på økonomi, ressourcer, planlægning og leverancer, men også kunne lede og drive projekter fra A-Z på tværs af formater og platforme, som f.eks. reportage, formaterede serier, produktion til sociale medier, videopodcast, outreach og events, samt være med til at implementerer nye produktionsmetoder og processer. Du sikrer en fælles retning og at relevante interessenter involveres på de rigtige tidspunkter.
Det kræver solid produktionserfaring, et sikkert overblik samt evnen til at afklare afhængigheder, etablere robuste processer og drive fremdrift på tværs af fagligheder ikke mindst når nye produktionsformer og arbejdsmetoder skal tænkes ind.
Dine kerneopgaver bliver blandt andet at:
- planlægge, koordinere og styre produktioner fra opstart til aflevering
- varetage projektlederopgaver på produktionsforløb og drive dem sikkert fra A-Z
- sikre struktur, overblik og tydelige processer i komplekse forløb med mange afhængigheder
- involvere relevante interessenter og koordinere samarbejdet mellem redaktion, teknik, postproduktion og eksterne samarbejdspartnere
- følge op på ressourceforbrug, sikre budgetoverholdelse samt forbedre arbejdsprocesser for øget effektivitet.
Vi ser gerne, at du:
- har stor erfaring med reportageproduktioner i medie- eller TV-branchen
- har solid erfaring med budgetstyring og ressourcestyring
- har erfaring med at varetage projektlederopgaver og drive både større og mindre projekter.
- har erfaring med ledelse, planlægning og koordinering af postproduktionsprocesser.
- kan skabe struktur, koordinere processer og involvere relevante interessenter på tværs af fagligheder
Det er en fordel, hvis du har erfaring med liveproduktioner, men det er ikke et krav.
Som person er du nysgerrig, engageret, fleksibel og god til at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Du arbejder løsningsorienteret, kommunikerer tydeligt og formår at samle forskellige bidrag, så produktionen bevæger sig fremad med fælles retning.
Om os
Du bliver en del af et dedikeret produktionsmiljø, hvor vi arbejder for at skabe indhold af høj kvalitet til alle danskere. Vi har fokus på at udvikle vores arbejdsgange og produktioner, så vi altid er på forkant med nye teknologier og formater.
Om ansættelsen
Dit daglige arbejdssted vil være DR Byen. DR er til stede i hele landet, ud over optagelser på lokation, kan der forekomme arbejde på DR’s andre adresser.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem DR og relevant fagorganisation.
Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.
Ansøgningsfristen er 9. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35
Du er velkommen til at kontakte AnneMie Elsborg på apn@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.
Vi bestræber os på at sikre en fair rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere. Derfor vil vi gerne frabede os unødvendige personlige informationer og billede på CV’et.