Copenhagen Island
Souschef/kok til The Harbour på Copenhagen Island

Vil du prøve kræfter med køkkenledelse et sted, hvor du både kan udvikle dig og lære fra dig, alt imens du sikrer gode oplevelser til vores gæster, som kommer fra hele verdenen? Så er dette din chance!

The Harbour på Copenhagen Island søger en passioneret og erfaren souschef/kok til vores moderne og minimalistiske restaurant, der strækker sig over tre plan med plads til 226 personer. Med en enestående udsigt ned gennem Københavns havn er The Harbour det perfekte sted at skabe kulinariske oplevelser for både hotel- og konferencegæster.

Som souschef/kok hos os, vil du kunne udfolde og udvikle dine kompetencer inden for personaleledelse, drift, menuplanlægning, kommunikation, økonomi og indkøb. Alt sammen under trygge rammer med støtte og support fra en erfaren køkkenchef.

Dine primære arbejdsopgaver
Overordnet handler dit job om at værne om håndarbejdet, lave lækker mad og - sammen med dine kolleger - at sikre gode oplevelser og glade gæster. Som del af teamet vil dine arbejdsopgaver variere og inkludere: 

  • Udvikling af menuer og generelt bidrage med nye idéer ved udarbejdelse af menukort fire gange årligt
  • Klargøring og forberedelse til service
  • Tilberedning og anretning, både ved a la carte og konferenceserveringer

Du vil arbejde i en 5-2 vagtplan med enkelte variationer, hvilket giver plads til flere fridage og fleksibilitet. Da vi er en restaurant og et hotel i drift, vil weekendarbejde og arbejde på helligdage være en naturlig del af jobbet.

Hvem er du?
Vi søger en passioneret faglært kok med masser af godt humør, der kan arbejde selvstændigt og systematisk. Du skal kunne bevare overblikket, også når det er travlt, og have lyst til at skabe resultater gennem et solidt samarbejde både i køkkenet og med restauranten. Du skal have lyst til at sikre en god kultur, et godt samarbejde og arbejdsmiljø sammen med dine kolleger. Derudover har du:

  • Solid baggrund som souschef/kok eller lignende stilling
  • Evnen til at inspirere og lede et team med høje forventninger
  • Kreativitet
  • En positiv og proaktiv tilgang til udfordringer

Hvad tilbyder vi?
Hos os kommer du til at arbejde i et internationalt miljø med skønne kolleger og plads til personlig udvikling.

Du får ikke bare et job, du bliver også en del af familien hos Arp-Hansen Hotel Group, Københavns største hotelkæde. Hos os er du hjemme, når du viser tillid, nærvær og er ambitiøs. 

Du får løn og pension i henhold til gældende overenskomst, sundhedsordning og mange andre personalefordele. 

Vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Application due
30-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Position category
Køkken

Position type
Fuldtid

Workplace


Questions regarding the position

Lars Christensen 
Køkkenchef
33389646
 
 
 


Følg os på sociale medier